Annonce
Horsens

Phuc kom til Horsens som bådflygtning - nu sætter han sit præg på byen med sin sorte signatur-streg

46-årige Phuc Van Dang sætter sit præg på Horsens ved at hylde en mand, som i sin tid selv satte et kraftigt fingeraftryk på byen: arkitekten Viggo Norn. På Havneallé 3 maler han et kæmpe gavlmaleri, der er hans fortolkning af Norns betydning for byen. Det er samtidig hans måde at sige tak for de muligheder, han selv har fået, siden han som barn kom til Horsens som bådflygtning, og som helt ung blev forelsket i kunstens verden på Horsens Kunstmuseum. Foto: Morten Pape

Phuc Van Dang kom til Horsens som bådflygtning - i dag præger den 46-årige kunstner og grafiker byens kulturliv med en stædig fascination af den sorte streg.

Horsens: Der ligger mange tusind ton sten og beton i fundamentet under Horsens gamle statsfængsel - situationen nærmer sig en billedlig, højere helhed, da Phuc Van Dang åbner døren til et af Fængslets forhenværende værksteder.

Her, på førstesal i en af byens mest bundsolide bygninger, har den 46-årige kunster og grafiske designer i de senere år haft sit atelier.

Og netop ordet "fundament" bruger han igen og igen, da vi besøger atelieret, hvor vægge, skabslåger, sæder og hylder er dynget og plastret til med skitser i Van Dangs karakteristiske sorte streg. En streg, der har skabt ham et navn lokalt, nationalt og online, hvor han bl.a. kan tælle 17.500 følgere på Instagram.

- Hvis jeg ikke vidste, hvorfor jeg maler, som jeg gør, ville det bare være streger. Man skal have et fundament af både evner og refleksion at stå på. F.eks. ved at gå tilbage i tiden og forstå sig selv og det, man kommer af. Derfra kan man arbejde videre. Hvis man ikke har det fundament, risikerer man kun at få bevægelse - ikke udvikling, siger han om den filosofi, der langt hen ad vejen styrer hans liv og kreativitet: se tilbage for at komme videre.

Og populære Phuc Van Dang har meget at se tilbage på.

Han har sat sig ved sit retro-skrivebord midt i det lille rum, han retter en tusch mod et blankt stykke A4 og lader spidsen løbe ned over papiret i en let linje, så bløde buer - en simpel profil af et ansigt vokser frem.

Er jeg grafiker, er jeg kunstner? Er jeg vietnameser, er jeg dansker? Jeg blev engang spurgt, om jeg tænker som vietnameser eller dansker, og jeg syntes, det var et interessant spørgsmål, for det fik mig til at tænke over, hvem jeg er. Svaret er, at jeg er Phuc, jeg har mine forældre, jeg er fra vietnam, men er opvokset i Danmark. Phuc is me!

Phuc Van Dang om "Phucisme"

Phuc Van Dang


  • Phuc Van Dang kom til Danmark som ni-årig sammen med sin familie, der var bådflygtninge fra Vietnam.
  • Gik på det daværende Vestbyskolen.
  • Studerede på Statsskolen.
  • Uddannede sig som grafisk designer i 1998.
  • Arbejdede derefter med kommunikation og udvikling af mobilplatforme hos Teledanmark indtil 2003.
  • Brugte et år på at rejse.
  • Fik efterfølgende job i firmaet Pure Culture i Kolding, hvor han arbejdede i fem år med produktudvikling og -storytelling i interiørbranchen.
  • I dag grafiker, kunstner, foredragsholder, tøjproducent og produktudvikler med base på Fængslet på Fussingsvej. Her deler han værksted og atelier med en stribe andre kreative.
Phuc Van Dang har arbejdet intenst med den sorte streg i snart 10 år. "Phucisme" kalder han sin tilgang til kunsten, og hans simple setup - ofte kun en bøtte sort maling og en enkelt pensel - har skabt ham et navn. Også online, hvor han på Instagram har 17.500 følgere. Han bruger det sociale medie til at kommunikere med folk over hele verden, der er nysgerrige på hans univers. Foto: Morten Pape

Knockoutet af skønhed på kunstmuseet

Imens fortæller han i brudstykker om grundstenene i sit liv: om det Vietnam, han og hans familie flygtede fra i 1981, da han var bare ni år gammel.

Faren havde været politisk fange, og som tusindvis af andre vietnamesere, der ville undslippe det kommunistiske styre, der rejste sig i kølvandet på Vietnam-krigens afslutning, satsede familien alt og blev bådflygtninge.

Et Mærsk-skib samlede dem op. Derefter fulgte flygtningelejr i Hong Kong, så kurs mod Danmark og Horsens, hvor historien fortsatte om en følsom dreng, der i modsætning til kammeraterne i skolen ikke brød sig om fodboldspillets fysik, men til gengæld lod sig knockoute i mødet med andres kreativitet, da han som helt ung opdagede Horsens Kunstmuseum. Et ny verden åbnede sig i en ny by, der blev hans og hans families.

- Jeg havde ikke den store viden om kunst som barn, men når jeg kom på kunstmuseet, blev jeg så imponeret over, at mennesker kan lave ting, der er så smukke, at jeg bestemte, at jeg ville være kunstner. På samme måde som andre børn drømmer om at blive brandmand eller læge uden egentlig at vide, hvad det handler om, husker han om den fascination, der ramte ham, tændte hans talent for at tegne og i første omgang førte ham til uddannelsen som grafisk designer i Højer i Sønderjylland.

Her blev han færdig i 1998 med udlængsel og ambitioner om at bruge sin uddannelse til mere end som så.

Phuc Van Dangs udgangspunt i kunstens verdens var street art. - Men for mig endte street art med at være mere pynt end kunst med egentligt indhold. For mig manglede den dybde, og jeg tog i stedet fat på den stil, jeg har nu, og i dag kan jeg mærke meningen med min streg. Den er blevet mere organisk og eventyrlig, forklarer Phuc Van Dang, der bl.a. knytter fabeldyr og mennesker sammen i sine værker. Foto: Morten Pape
Annonce

På egne ben

Han arbejdede fem år med fokus på visuel kommunikation og koncepter i nye teknologiske mobilløsninger hos det daværende Teledanmark i København, mens den kunstneriske nerve stadig sitrede uforløst.

Den tid ligger nu indkapslet i en del af Phuc Van Dangs fundament, for i 2003 fik han midlertidig kreativ forstoppelse af konceptuel produktudvikling og brugte et år på at rejse og finde sig selv - og ikke mindst det, han brændte for. Endte i Barcelona, oplevede kunsten og Gaudís arkitektur i den spanske metropol, vendte hjem og fik nyt job i designbranchen, hos et firma i Kolding, der bl.a. arbejder med formgivning og produktdesign i interiør-branchen.

Phuc Van Dang byggede mere på sin forståelse for design som håndværk og de fortællinger, der skabes om produkter, for at ramme købere og brand bedst. Efter atter fem år besluttede han sig imidlertid for endelig at stå på egne ben. Med én fod i produktudvikling og én i kulturlivet. Dér, hvor han er i dag - i hjembyen Hosens.

Det store vendepunkt i de første år som selvstændig grafiker og kunstner kom imidlertid ikke ud af hans knowhow eller æstetik. Derimod blev et tilfældigt møde med et træ på Fanø, hvor han en sommerdag var på vandretur med en veninde, en øjenåbner.

Højdeskræk er ikke en kunstners bedste ven, når "lærredet" er en gavl på syv gange 20 meter. Højdeskræk-plagede Phuc Van Dang overvinder dog sig selv i arbejdet med et stort gavlmaleri på Havneallé 3, hvor han fortolker den kendte arkitekt Viggo Norns arbejde og hans betydning for Horsens. Foto: Morten Pape
Annonce

Hvorfor altid sort?

- Vi gik i naturen, da jeg pludselig så et gammelt træ, som fortalte mig en historie: at jeg havde et fundament i mine evner, men at jeg også skulle have fat i mine rødder ved at gå tilbage i tiden og reflektere over mit liv. Træet blev en stærk fortælling for mig og hjalp mig ganske enkelt til at få mere følelse i de ting, jeg lavede, siger han og uddyber:

- Jeg fandt ud af, at jeg skulle så langt tilbage i tiden med min refleksioner, at jeg kom til et sted, hvor jeg kunne mærke mig selv, da jeg skrev mit navn første gang. Helt tilbage til det tidspunkt, jeg blev bevidst om min identitet, siger han og afkoder af hensyn til journalistens sløje fatteevne på pædagogisk vis ordet "Phucisme". En overskrift, en egen isme, han længe har brugt om sit arbejde. Del den i tre: "Phuc" "Is" "Me", forklarer han og fortsætter den sort-hvide skitse på tegnebordet.

- Men hvorfor altid sort - kunne stregen i Phucisme ikke også være rød, grøn eller noget helt tredje?

Phuc Van Dang skubber skitsen på bordet til side: "Nej!".

- Jeg vil gerne være mester i noget, så jeg fokuserer udelukkende på at undersøge den sorte streg. Det var et valg, jeg traf, og jeg har været i gang med den i otte år, men det er først nu, jeg føler, at jeg rigtig har fundet den.

- For mig er "sort" intensitet og kontrast, der kan give den dybde, jeg leder efter, når jeg maler. Sort er også skyggen af ting, vi ser i farver, og man kan drømme om farver, men kun huske dem i sort-hvid - det fascinerer mig. Når jeg står alene kun med én pensel og en sort bøtte maling, er jeg til stede i øjeblikket. Det er meget simpelt, og så kan jeg fokusere på følelsen, og den historie, jeg vil fortælle, forklarer kunstneren om sin "isme".

Phuc Van Dang har i årenes løb fået brikkerne til at falde på plads i sit liv. Også de brikker, der handler om hans egen fortid. Sidste år besøgte han som del af et kunstprojekt det Vietnam, han og hans familie flygtede fra i 1981. På turen nåede han også at besøge sin snart 100 år gamle bedstemor og dermed også at tale med en af de dybest groende, nulevende rødder i sin fortid. Foto: Morten Pape
Annonce

Horsens giver tryghed og ro

Mellem billederne i atelieret på Fængslet, hvor han nu har haft base i cirka to år, står også en gammel pladespiller, David Bowie-lp'er og en minibar fri for højstilkede glas.

Her kommer nysgerrige og kunder fra ind- og udland forbi for at se hans arbejde, og de møder en 46-årig mand, der har fundet et ståsted.

- Jeg kan godt lide at holde tingene i jordhøjde. Mange fashion-folk drikker champagne - jeg vil hellere have portvin, og jeg elsker værtshuse og bajere, opsummerer han sit behov for at holde en vis distance til den PR-branche, som hans stadig arbejder med, men på sine egne betingelser.

F.eks. når han medvirker i et kommende projekt med et tøjfirma, der vil bruge hans streg i en kampagne. Samarbejdet bliver måske til noget, fordi firmaets værdier om at give en del af overskuddet fra salget til velgørenhed matcher Phuc Van Dangs moral.

Og det med at give og holde begge ben på jorden rimer også på hans valg om at blive boende i Horsens, selv om han i f.eks. København eller Aarhus kunne arbejde i et større kreativt miljø.

- Jeg kunne godt tegne og male i København, men der ville mangle noget. I Horsens har jeg min familie, og jeg kan bidrage til udviklingen af kulturlivet her. Steder, hvor der ikke er så meget i forvejen, er man nødt til at skabe noget selv - det giver god mening for mig.

- Det er måske ikke alle, der forstår min streg, men i Horsens kan jeg møde folk i øjenhøjde og tale om det, jeg laver. Jeg elsker naturen og de rolige omgivelser, og så har jeg bygget relationer til kulturen og venner her. Det giver en tryghed, at jeg kan være lokal, men også rejse ud og være national og international, forklarer han om sit forhold til hjembyen.

Annonce

Taknemmelighed retur

Phuc Van Dang har i årenes løb arbejdet med alt fra udsmykninger i virksomheder, over tøjproduktion og porcelænsmaling til skoleprojekter i ind- og udland, hvor han fortæller børn om kunst og kreativitet.

Under den ny musikfestival i Horsens, Wall Of Sound, samarbejdede han med den anerkendte ghanesiske street art-kunster Bright Tetteh Ackwerh om et stort værk, "The Art of Change", og senest er han - med en forbistret højdeskræk som "kollega" - gået i krig med et gavlmaleri på Havneallé 3.

Syv meter bred og 20 meter høj er gavlen, der nu prydes af et motiv, Phuc Van Dang har skabt som en hyldest til den kendte arkitekt Viggo Norn. En mand, der i første halvdel af 1900-tallet med inspiration fra det store udland prægede lille Horsens med adskillige markante bygninger.

I dag er Phuc Van Dang selv blandt de kreative mennesker, der er med til at tegne byens profil. Og i det spil følger fortiden, denne gang i form af Viggo Norn, med. Som en del af byens fundament, og nu også Phuc Van Dangs.

- Jeg har fået mange muligheder her i Horsens for at lave mine ting, så gavlmaleriet er også en måde for mig at vise taknemmelighed, siger han.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Horsens For abonnenter

Vejdirektoratet ser intet behov for ny omfartsvej: Men den er alligevel nødvendig, vurderer kommunen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Ny øverste chef for 7000 kommunalt ansatte i Horsens: Charlotte Lyrskov udnævnt til ny kommunaldirektør

Horsens For abonnenter

Fra sofatid foran tv'et til huskøb i Stensballe: - I Horsens er der noget for alle

Erhverv

Første af sin art i Danmark: Nu er byggeriet af kollegium for håndværkere i gang på godsbanearealet

Podcast

Togbroen over Vejlefjord spøger stadig hos Else og John: - Om natten vil det blive helt forfærdeligt for os

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

HH Elite For abonnenter

Kvalitet og bredde til forskel: HH Elites ti måls-sejr afslørede disse fire afgørende styrker

Horsens

Partiformand var med til at skyde Venstres valgkamp i gang: Ravn vil sætte en stopper for beskidt spildevand, der havner i fjorden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Horsens

Det er sjældent, at der går vaskeægte røvhuller rundt iblandt os: 1250 elever mødte ind til første skoledag blandt stilladser og arbejdsfolk

For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Navne

Malene fra Horsens bliver ny chef for bibliotekerne og Borgerservice i Billund

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Horsens

Vil du blive klogere på kandidaterne, inden du sætter dit kryds? Her er overblikket over de lokale vælgermøder

Annonce