Horsens: De mange stemmer fra horsensianere var nok til at sikre den lokale DF'er Steen Thomsen en plads i Regionsrådet i Midtjylland.
2385 vælgere i Horsens satte deres kryds ved ham, og den tredje og sidste DF'er, der blev valgt ind i regionsrådet, Ole Revsgaard Andersen, fik 2346 personlige stemmer.
Vælgerne i Hedensted, Aarhus og Skanderborg havde også øje for kandidaten fra Horsens.
Hedensted sikrede ham 390 stemmer, Aarhus 212 stemmer, mens Skanderborg gav ham 151 stemmer.
Dertil kommer krydser sat i nogle af de øvrige kommuner i regionen.
Det resulterede i 3782 personlige stemmer til Steen Thomsen i partiet, hvor 24.494 vælgere satte deres kryds ved en kandidat, mens 32.404 vælgere i regionen satte krydset ved partiet Dansk Folkeparti.