Annonce
112

Personbil påkørt af lastbil i Løsning: Mand kørt på skadestuen

Flere ambulancer ankom torsdag middag på Hovedvejen i Løsning, hvor en lastbil påkørte en personbil. Foto: Mads Dalegaard
Politiet modtog torsdag middag en anmeldelse om et færdselsuheld på Hovedvejen i Løsning. En mand er blevet kørt på skadestuen, men er umiddelbart ikke kommet noget til.
Annonce

Løsning/Ølsted: En lastbilchauffør har torsdag middag påkørt en personbil på Hovedvejen i Løsning ved Ølsted Mølle, fortæller Torben Wind, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.40, hvorefter ambulancer, en lægebil og en politibil ankom til ulykkesstedet.

Ifølge politiet var lastbilchaufføren udsat for nedsat sigtbarhed grundet noget røgudvikling fra en parkeret bil, hvorfor han – med lav fart – stødte ind i personbilen.

Føreren af personbilen er kørt til kontrol på skadestuen, men er umiddelbart ikke kommet til skade.

- Der var ingen synlige skader på ham, men han er lige blevet taget en tur med på skadestuen for yderligere tjek, siger Torben Wind.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om mandens alder eller bopæl.

Lastbilchaufføren er ikke kommet til skade ved sammenstødet, mens føreren af personbilen er blevet kørt på skadestuen til tjek. Han er dog umiddelbart ikke kommet til skade, oplyser politiet. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Indbrud på landejendom

Horsens For abonnenter

Se billederne: Nu skal Horsens Fjords havmiljø forbedres - frivillige sætter titusindvis af ålegræsplanter i fjordbunden

Horsens

Tyve stjal pengeskab fra skole

Hedensted

Gennemrodede hus under indbrud

Annonce