Hedensted: En personbil og en mindre kassevogn kørte sammen på Vejlevej i Hedensted torsdag kl. 10.27.
Uheldet skete, da føreren af den ene bil fik et ildebefindende. Der er tale om en 78-årig mand fra Horsens-egnen.
Han kom på sygehuset efterfølgende, og fredag morgen oplyser vagtchef Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi, at mandens tilstand er stabil.
Føreren af den anden bil kom ikke noget alvorligt til. Hun er 48 år og fra Hedensted.
Artiklen er opdateret fredag 4. december klokken 9.30.