Annonce
Indland

Specialgruppe efterforsker tre drab med udbrændte huse

Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Politiet nedsætter en særlig gruppe, der samlet skal efterforske tre drab - herunder dødsbrand i Vemmelev.

En person, der blev fundet død i udbrændt hus i Vemmelev sydvest for Slagelse søndag, blev dræbt inden branden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der nedsætter en særlig efterforskningsgruppe, som samlet efterforsker tre drab.

Der er tale om drabet i Vemmelev og et drab i Ruds Vedby, og så samarbejdes der med Midt- og Vestsjællands Politi om et drab omkring Odsherred.

Hvad der gør, at den særlige gruppe skal håndtere de tre drab, oplyses ikke i pressemeddelelsen fra politiet.

Politiet er stadig i gang med tekniske undersøgelser i huset på Slagelse Landevej, ligesom vidner og naboer afhøres.

Det er tidligere oplyst, at der i huset bor en 80-årig person, som ikke er blevet set siden lørdag middag. Den dræbte er dog ikke endeligt identificeret endnu, og det vides derfor ikke, om der er tale om husets beboer.

Politiet opfordrer alle, der har passeret Slagelse Landevej omkring nummer 108 mellem klokken 12.00 lørdag middag og klokken 09.25 søndag, til at kontakte politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

OK-tank udvider med endnu en vaskehal

Annonce