Annonce
Østjylland

Pengeregn over regionen

Den 26. januar havde Langå Kajakklub inviteret sine første 19 medlemmer til at bese det nye kajakhus ved åen.
Tryg-fonden har uddelt over syv millioner kroner til projekter, der handler om sikkerhed, sundhed og trivsel
Annonce

KRONJYLLAND: En stribe projekter i avisens område er netop blevet betænkt, da TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland har bevilget 7.433.518 kroner til nye projekter, der skal skabe mere tryghed blandt midtjyderne inden for områderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Således har Randers Friplejehjem modtaget 43.000 til en motoriseret rickshaw-cykel.

- Noget vi har ønsket os lige siden vi åbnede for et års tid siden, fortæller plejehjemsleder Birte Stræde Simonsen.

- Vi kan se andre steder, at muligheden for at tage vores beboere med i en rickshaw-cykel. Men desværre når vi nok ikke at få cyklen køreklar til årets jordbær-sæson.

Friplejehjemmet har allerede et korps af kommende cykel-piloter på plads

- Både en del af vores frivillige hjælpere og personaler vil rigtig gerne sætte sig bag styret, når vi får muligheden for at tage på tur, siger hun.

Randers Friplejehjem rummer 24 lejligheder og tæller 27 beboere.

Annonce

Redningsveste til Langå

Projekter i Kronjylland

Projekter, der netop har modtaget økonomisk støtte fra Tryg-fonden:

·Langå Kajakklub, 7.000 kroner til redningsveste

·Spentrup Lilleby, 2000 kroner til cykelhjelme

·Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud, 40.000 kroner til en side-by-side-cykel

·Randers friplejehjem, 43.000 kroner til en rickshaw-cykel

·Plejecentret Svaleparken, Assentoft, 80.000 kroner til rickshawcykler

·Red Barnet Randers, 10.000 kroner til sommerlejr

I samme uddeling fra Tryg-fonden har Langå Kajakklub fået tilsagn om 12 redningsveste til en værdi af 7.000 kroner. Og der bliver god brug for redningsvestene i den nystartede klub: Siden formand Henry Nielsen sidst i februar kunne fortælle om en klub med 19 medlemmer og ingen kajakker, står han nu i en helt anden situation.

- I dag har vi 34 medlemmer og syv kajakker. De fire kajakker har vi købt med støtte fra Elro-fonden, mens vi har skaffet yderligere tre takket være lokale donationer, fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klumme: Få nu fingeren ud af næsen

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce