Annonce
Navne

Penge til krisecenter, hospice og varmestue

Kirsten Dahl (tv.), leder af Gudenå Hospice i Brædstrup, takkede for donationen fra Odd Fellow, Søsterloge nr. 65 Primula i Horsens. Privatfoto

Horsens: Odd Fellow, Søsterloge nr. 65 Primula har uddelt donationer til Krisecentret for kvinder i Horsens, Gudenå Hospice, Brædstrup og Kirkens Korshærs Varmestue, Horsens. Der blev uddelt 2500 kroner til hver.

Overrækkelsen skete ved besøg af søstre fra logens humanitære udvalg.

På Gudenå Hospice modtog leder Kirsten Dahl donationen og fortalte, at pengene ville blive brugt til noget, som de ellers ikke ville kunne købe. I øjeblikket laves juledekorationer til alle stuer og opholdsrum til glæde for beboerne og deres pårørende.

På Krisecentret for kvinder modtog leder Charlotte Clausen donationen. Krisecentret er selvejende, og pengene vil blive brugt til julegaver til glæde for børnene på centret.

Søsterloge nr. 65 Primula afholdt onsdag den 27. november foredraget "Livsfortællinger" ved Ingeborg og Carl Lomholt. Sidstnævnte er tidligere fængselspræst på Horsens Statsfængsel, mens Ingeborg Lomholt ledede Fangekoret i 32 år.

Parret ønskede ikke noget honorar, men ville gerne, at pengene blev doneret til Kirkens Korshærs Varmestue.

Annonce
Charlotte Clausen (i midten), leder af Krisecentret for kvinder, tog imod donationen fra Odd Fellow. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce