Annonce
Hedensted

Penge til belysning af park og dam i Juelsminde

Da Juelsminde tilbage i 2016 uddelte borgerbudgetpenge, var der 85.000 kr. i posen. De 50.000 kr. gik til et projekt, som aldrig blev realiseret. Derfor blev de uddelt til et nyt projekt tirsdag aften. Arkivfoto: Søren Alwan
Borger i Juelsminde har fået 50.000 kr. til projekt, der drejer sig om belysning.

Juelsminde: Det vil klæde Mindeparken og Svanedammen i Juelsminde at blive udstyret med belysning.

Det mener den lokale borger Martin Frederiksen. Hans projekt fik 50.000 kroner på et borgermøde på Hotel Juelsminde Strand tirsdag aften.

Mødet blev arrangeret af Juelsminde Visionsråd med henblik på at uddele borgerbudgetpenge fra Det Fælles Landdistriktsråd i Hedensted Kommune.

Det var de fremmødte, der ved afstemning skulle afgøre, hvad beløbet på 50.000 kr. skulle gå til.

Der var tre projekter at vælge imellem. Det ene drejede sig om etablering af en skøjtebane, det andet om Juelsminde Naturlegepark, men det var altså lysprojektet, som fik flest stemmer.

- Da alle projekterne er temmelig store, og alle havde søgt om 50.000 kr., så var det kun et projekt, der kunne få penge, siger visionsrådsformand Karl Ole Knudsen.

Lysprojektet kræver 400.000 kroner alt i alt, så idemanden Martin Frederiksen har et stykke vej endnu.

Ifølge projektbeskrivelsen vil han skabe en unik, teknologisk og energivenlig belysning i Mindeparken og omkring Svanedammen.

Lyset skal få områderne til at spille sammen med den kommende naturlegepark og være med til at gøre Juelsminde mere attraktiv uden for højsæsonen.

På mødet deltog knap 20 borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce