Annonce
Horsens

Patienter kan komme til at vente op mod et halvt år på operation

Det lokale hospital er ved at finde tilbage til en ny hverdag efter at have været i beredskab, fortæller Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens. Pårørende er der dog stadig som hovedregel lukket for. Arkivfoto: Morten Pape
En ny hverdag er ved at indfinde sig på Regionshospitalet Horsens oven på coronaberedskabet. Det er på vej til at ebbe ud, men vil give længere ventetid på nogle operationer.
Annonce

Horsens: På Regionshospitalet Horsens er beredskabet i forbindelse med coronapandemien nede i lavt gear. Patienter, der ankommer til akutafdelingen, bliver stadig screenet og sendt i isolation, hvis der er mistanke om smitte med Covid-19, men der står ikke længere medarbejdere inden for hovedindgangen og sikrer, at alle, der træder indenfor, overholder reglerne om afspritning af hænder.

- Vi læner os op ad andres erfaringer med skiltningen og nudging, fortæller Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens.

Han håber, at hospitalet snart kan invitere de velkendte frivillige i gule veste, som er kendt for at modtage patienter og pårørende i huset.

En ny hverdag er således ved at falde på plads. Her skal de aflyste og udskudte operationer under coronaberedskabet indhentes. Hvor mange der er tale om, er der ikke tal på.

- Vi må nok se i øjnene, at nogle operationer kommer til at vente længe. Nogle op til et halvt år. Det kan for eksempel være en operation for banal lyskebrok, som ikke sætter sig fast, men gør ondt ved tunge løft, siger direktøren.

Jeg tror, at alle, der arbejder i det offentlige sundhedsvæsen, har tænkt, om man overhovedet kan rykke på nogle ting. Det har vi oplevet, at vi kan. Vi kan gøre fuldstændig, som vi har lyst, hvis vi er tilstrækkelig dedikerede og motiverede.

Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør

Annonce

Får hjælp fra privathospitaler

De mest trængende bliver hjulpet på et privathospital, hvis der ikke kan skaffes tid på det lokale hospital inden for rimelig tid. Hospitalet har lov til at bruge privathospitaler i samme omfang som sidste år.

- Det kan for eksempel være en menisk-operation, hvor knæet ikke er låst hele tiden, men smerter kan true personens erhvervsevne, fortæller Nils Falk Bjerregaard.

Sådan vil der foregå en prioritering af opgaverne, mens udrednings- og behandlingsretten er suspenderet med undtagelse af blandt andet livstruende sygdomme.

- Mener patienten, der bliver udskudt, at vi har ramt forbi, eller oplever en forværring, er det stadig vigtigt at kontakte os eller den praktiserende læge, siger Nils Falk Bjerregaard.

Annonce

Ikke løbet over ende

I starten af april sagde Nils Falk Bjerregaard, at succeskriteriet for hospitalets indsats kunne være, at det, når vi når hen til juni-juli, kunne sige: Det var nok lidt meget, vi satte i gang, men det var godt, vi gjorde det.

Og det var faktisk sådan, det gik, siger han i dag.

Men udbyttet af beredskabet er stort.

- Oplevelsen af, hvor hurtigt hospitalet har kunnet omstille sig i løbet af ekstrem kort tid, motiverer mig. Vi har oplevet, at vi kan alt, hvis vi vil. Jeg tror, at alle, der arbejdet i det offentlige sundhedsvæsen, har tænkt, om man overhovedet kan rykke på nogle ting. Det har vi oplevet, at vi kan. Vi kan gøre fuldstændig, som vi har lyst, hvis vi er tilstrækkelig dedikerede og motiverede, konstaterer Nils Falk Bjerregaard.

Han tilføjer, at processen har været hjulpet af regeringens utvetydige billede af situationens alvor.

At hospitalet ikke blev løbet over ende, og stormen, som mange forberedte sig på, ikke ramte det lokale hospital, har ifølge Nils Falk Bjerre ikke efterladt en dominerende stemning af ærgrelse.

- Vi har hørt fra vores kolleger i vest, hvor hårdt og vildt opslidende det er at stå i situationen. Til gengæld har alle fået en oplevelse af at have lært utrolig meget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce