Annonce
Horsens

Patienter isoleret på sygehuset i Horsens med corona-mistanke

I omegnen af 20 personer er det seneste døgn blevet indlagt på Regionshospitalet Horsens med mistanke om smitte med corona-virus. Arkivfoto: Morten Pape
Lægefaglig direktør Nils Falk glæder sig over, at sygehusets beredskab virkede, da det gjaldt.

Horsens: I omegnen af 20 patienter er i løbet af det seneste døgn blevet indlagt i isolation på Regionshospitalet Horsens med mistanke om smitte med corona-virus.

Det oplyser sygehusets lægefaglige direktør Nils Falk Bjerregaard sent torsdag aften.

- Vi kunne med det samme mærke effekterne af den plan fra myndighederne, der gør, at vi nu også kan modtage patienter, der er mistænkt for at være smittet. Vi fik omkring 15 patienter ind torsdag og yderligere nogle i løbet af natten. De er alle henvist fra egen læge med behandlingskrævende symptomer. Det er kun den slags patienter, vi modtager, og det kræver meget af de praktiserende læger at henvise de rigtige til os, fortæller Nils Falk.

I løbet af ganske kort tid torsdag formiddag ankom de første otte patienter til sygehuset med corona-mistanke, og det betød, at sygehuset måtte aktivere sit beredskab og flytte personale til akutafdelingen, hvor de smittede blev modtaget.

- Det betød desværre også, at vi måtte sende en række andre patienter, der var ankommet til sygehuset til planlagte kontroller og mindre operationer, hjem. Vi kunne simpelthen ikke rumme det samtidig med de mange isolerede patienter, hvis vi skulle kunne sikre et ordentligt forløb for alle akutte patienter, siger Nils Falk Bjerregaard, som oplyser, at sygehuset allerede nu går i gang med at forsøge at planlægge sig ud af de kommende dage.

- Vi skal forberede os på, at vi skal finde en anden måde at arbejde på. Vi kommer til at udskyde en del planlagte ting. Og nu går vi i gang med at finde ud af, hvordan balancen skal ligge. Hvad kan vi udskyde? Hvad giver mening?

Vi skal forberede os på, at vi skal finde en anden måde at arbejde på. Vi kommer til at udskyde en del planlagte ting. Og nu går vi i gang med at finde ud af, hvordan balancen skal ligge. Hvad kan vi udskyde? Hvad giver mening?

Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør Regionshospitalet Horsens

Ydmyge over for svær opgave

Den lægefaglige direktør glæder sig over, at sygehusets beredskab virkede, da det for alvor gjaldt.

- Det kørte. Vi har forberedt os godt, og vi har en god plan for, hvad vi gør. Det er min fornemmelse, at personalet føler sig velforberedt til den store og svære opgave, som vi står overfor, siger Nils Falk Bjerregaard, der også understreger, at sygehuset går til opgaven med stor ydmyghed.

- Vi ved fra de sygehuse, der hidtil har taget sig af personer, der enten er smittet eller under mistanke for at være det, at det er en kæmpe opgave. Vi har lyttet, set og lært af deres erfaringer, siger direktøren.

Annonce

Negative prøver

I løbet af det seneste døgn, er det blevet taget prøver af alle de patienter, der er indlagt i isolation med mistanke om corona-smitte. Prøverne blev sendt til Aarhus Universitetshospital i Skejby for at blive analyseret.

Og en række negative svar på de prøver har betydet, at status fredag morgen er, at ni patienter ligger isoleret på sygehuset.

- De øvrige patienter er flyttet ud af isolation igen, da de ikke er smittet med corona-virus. De er dog stadig behandlingskrævende og bliver derfor på sygehuset, fortæller Nils Falk Bjerregaard.

Han forventer, at der snarest kommer svar på de sidste patienters prøver, så sygehuset kan komme videre med behandlingen af de patienter.

- Og så står vi klar til at modtage en række nye patienter i de kommende dage, siger den lægefaglige direktør, der også oplyser, at det lokale sygehus endnu ikke er hårdt ramt af sygdom blandt personalet.

- Vi opretholder alle forholdsregler og passer godt på hinanden, så vi er klar til at hjælpe patienterne, siger han.

Vigtig info om corona-virus

Myndighederne har samlet alle informationer om corona-virus på følgende hjemmeside: www.coronasmitte.dk

Her er der info om, hvordan du skal forholde dig hvis:

- du bliver syg.

- du har rejst i et risikoområde.

- du skal ud at rejse.

- du er studerende.

- du har børn i skole eller daginstitution.

- du er offentlig ansat.

- du er privat ansat.

- du benytter kulturinstitutioner og fritidstilbud.

- du skal besøge hospital eller plejehjem.

- du skal bruge offentlig transport.

- du er virksomhedsejer.

- du er arrangør eller driver restauration.

Vigtigt: Hvis du har symptomer på coronavirus/covid-19, er det vigtigt, at du ringer til din læge først og ikke møder op i venteværelset.

HOTLINE

Desuden kan du ringe til myndighedernes hotline, hvis du har brug for information. Nummeret er 70 20 02 33.

For at undgå, at man ringer unødigt, anbefaler myndighederne, at man læser nedenstående og overvejer, om ens spørgsmål skal stilles andetsteds:

"Har du rejst i et risikoområde og udviklet symptomer inden for de første 14 dage efter afrejse, skal du blive hjemme og ringe til din egen praktiserende læge.

Har du rejst i et særligt risikoområde og har spørgsmål til, om du skal blive hjemme, anbefaler vi, at du først læser denne side.

Er du praktiserende læge med behov for at drøfte konkrete tilfælde, skal du kontakte infektionsmedicinsk bagvagt. Hotlinen kan ikke hjælpe med kliniske problemstillinger.

Er du offentligt ansat på fx en hospitalsafdeling og har spørgsmål til organisering af dit arbejde, skal du i første omgang drøfte dette med din ledelse."

Myndighederne kan også kontaktes på en lang række andre numre, som findes her.

Inden man ringer, kan man med fordel læse de "ofte stillede spørgsmål" på myndighedernes hjemmeside - find dem her.

FOREBYG SMITTE

Beskyt dig selv og andre mod smitte med disse råd:

- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

- Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder.

- Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt.

- Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen.

- Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilde: coronasmitte.dk

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce