Annonce
Horsens

Patienter får direkte besked, hvis deres aftale på sygehuset aflyses på grund af strejke

Der bliver stille på Dagkirurgisk Center på Regionshospitalet Horsens fra på lørdag, hvor 59 ud af 69 af centrets sygeplejersker skal strejke. Nogle kikkertundersøgelser bliver dog stadig gennemført. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Sygeplejestrejken aflyser al planlagt dagkirurgi på Regionshospitalet Horsens, og der drosles kraftigt ned på kikkertundersøgelser på det strejkeramte Dagkirurgiske Center.

Horsens: Har du en tid på Dagkirurgisk Center på Regionshospitalet Horsens i næste uge, så kan din aftale nemt blive aflyst, fordi centret bliver ramt af sygeplejestrejken fra på lørdag.

- Alle, der får aflyst deres aftale, vil blive kontaktet direkte, fortæller hospitalets direktør Lisbeth Holsteen Jessen, som derfor råder folk til at holde øje med deres e-boks og svare telefonen, selvom de ikke umiddelbart kender nummeret.


Annonce

Alle, der får aflyst deres aftale, vil blive kontaktet direkte.

Lisbeth Holsteen Jessen, hospitalsdirektør


- Folk bliver kontaktet ad begge kanaler. Hvis vi har forsøgt at ringe tre gange, uden at telefonen bliver besvaret, stopper vi og opfordrer til, at folk tjekker deres e-boks. Folk, der er  fritaget for digital post, gør vi en ekstra indsats for at nå gennem telefonen, siger direktøren.

Aftalerne vil blive aflyst med to-tre hverdages varsel.

Direktøren opfordrer til, at borgerne ikke selv begynder at kontakte hospitalet for at få besked, da der vil være travlhed ved telefonerne.

Planlagt dagkirurgi på stand-by

Dagkirurgisk Center er arbejdsplads for 69 sygeplejersker, hvoraf 59 er omfattet af strejken. Her laves kikkertundersøgelser og operationer, der ikke kræver en indlæggelse.

- Undersøgelser som led i kræftpakkerne fortsætter uændret, det samme gælder skopier i forbindelse med tarmkræftscreeningen. Det er status lige nu, siger Lisbeth Holsteen Jessen.

Til gengæld vil det vælte ind med aflyste dagkirurgiske indgreb inden for ortopædkirurgi, gynækologi og kirurgi.

Normalt er der seks åbne linjer med planlagte dagkirurgiske indgreb, som klarer tre-fire patienter om dagen. De lukkes alle under strejken. Skopiafsnittet, som laver kikkertundersøgelser, har normalt fem-seks åbne linjer, som hver har ti patienter på en almindelig arbejdsdag. De skæres ned til to-tre linjer under den varslede strejke.

- På skopiafsnittet svarer bemandingen under den varslede strejke til aktiviteten i de tre sommerferieuger 28, 29 og 30, siger hospitalsdirektøren.

Hun tilføjer, at patienter stadig er omfattet af det frie sygehusvalg. Har man for eksempel tid til at få opereret en springfinger eller undersøgt sit knæ med en kikkert, kan man blive visiteret  til privathospital.

Annonce

Dejligt med et klart svar

- Vi bakker 100 procent op om det arbejdsretlige system. For os er det vigtigt, at vi har en god dialog med sygeplejersker under en konflikt, og det har vi, siger direktøren.

Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant Niels Jørgen Nielsen er meget tilpas med, at strejken udløses af et klart flertal, der har sagt nej til mæglingsforslaget, ligesom valgdeltagelsen er stor. Den ligger på 74,4 procent på landsplan og helt oppe på 83,3 procent på det lokale hospital.

- Det viser, at der er enighed om, at sygeplejersker oplever, at der er noget galt her. At folk har fået nok af politisk snak, de vil have handling. For mig at se handler det om tjenestemandsreformen og dermed underbetalingen af kvindedominerede fag. Det vil sygeplejerskerne have lavet om. De har stemt, og de er ikke tilfredse, siger Niels Jørgen Nielsen, der blev valgt som fællestillidsrepræsentant for hospitalets sygeplejersker i foråret og nu skal være kollegernes ankermand i strejken.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

AC Horsens For abonnenter

Live: Kan AC Horsens levere en toppræstation og nedlægge Lyngby igen?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Han sad fængslet længere end sin dom, men får ikke erstatning: - Det har været et ekstremt belastende forløb

Horsens For abonnenter

560 medlemmer og et jammerligt klubhus: Nu er spørgsmålet, om fodboldklub skal blive eller rykke i retning af Hatting

Debat

Et indspark i debatten om Det Gule Pakhus

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Erhvervsredaktøren: Hurra, nu kommer der et nyt mærke på din mad

Hedensted For abonnenter

Nu begynder legeplads-retssagen snart: Kommunen kan højst ende med en bøde

Odder

DF’er forlod partiet efter sag om ekstremporno: Ny kandidat til byrådet fremhæver porno på sin Facebook-side

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

AC Horsens

Nu letter modstanden i kvindeligaen: Sådan kan HH Elite give slutspilsdrømmen ny næring i de kommende uger

Horsens For abonnenter

Dyreste hus solgt til 4,6 mio. kr. - det billigste kostede 290.000 kr.: Se denne uges bolighandler i Horsens Kommune

Erhverv

Børnefamilie på landet: Moderne landbo-par åbnede "Burgårde-Biksen"

Annonce