Annonce
Horsens

Patient klagede over sen behandling af meningitis til overlægen

- Der vil altid være situationer, hvor det havde været rigtig godt, hvis vi havde hørt noget mere, siger Ove Gaardboe. - Kunne I så ikke prøve at lytte mere til jeres patienter, lyder opfordringen fra Linda Nielsen.
Linda Nielsen, Horsens, blev sidste år ramt af meningitis og klager over, at der gik et døgn, før hun kom i den rette behandling.

- Det, der gør mig vred, er, at de ikke ville lytte på mig.

Sådan lød det, da hun mødtes med Ove Gaardboe, der er ledende overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, til en samtale om indlæggelsen sidste år.

Hun forklarer, at hun en eller to gange sagde, at hun var bange for, at hun havde meningitis. Alligevel gik der et døgn, før hun fik lavet den prøve, der afslørede, at hun havde ret og kom i den rette behandling.

I dag har hun eftervirkninger af sygdommen.

- Jeg har problemer med hukommelsen og koncentrationen, derfor går jeg til neurolog på Skejby og genoptræning på Lindehøj, fortæller Linda Nielsen, der også har fået nedsat hørelse på det ene øre.

Hun er vred over, at hun ikke kom i den rette behandling meget hurtigere, så havde hun måske ikek døjet med eftervirkningerne.

Læs overlægen Ove Gaardboes svar på kritikken i Horsens Folkeblad i dag.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce