Annonce
Horsens

Patient: Bæltefiksering kan være bedre en tvangsmedicinering

At blive fikseret i et bælte har givet Sara ro og har reddet hendes liv mange gange. Arkivfoto

Tidligere patient på det lukkede afsnit O2 i Regionsspykiatrien Horsens efterlyser en mere nuanceret debat om tvangsfiksering, som hun mange gange har oplevet som både godt og trygt.

Horsens: Hvad er bedst; at blive bæltefikseret eller tvangsmedicineret og gjort til en zombie?

34-årige Sara har et nuanceret svar på spørgsmålet. Og hun ved, hvad hun taler om. For seks år siden havde hun været bæltefikseret 150 gange under indlæggelser på psykiatriske afdelinger, og så stoppede hun med at tælle antallet. Men der kom flere til. Den længste fiksering strakte sig over fem uger - med korte pauser.

Landets politikere har sat et mål om, at brugen af tvang i psykiatrien skal ned. Antallet af bæltefikseringer skal være halveret inden 2020. I Horsens kan regionspsykiatrien allerede være i mål i år, hvis udviklingen fra første halvår fortsætter uændret resten af året.

Det arbejde fortalte afsnitsledelsen på O2 for nylig om i avisen. Det har fået Sara til at reagere.

Hun efterlyser flere nuancer i debatten.

Når jeg kommer over i bæltet, giver det mig en ro. Det er en time-out, hvor jeg ikke behøver tage stilling til noget.

Tidligere selvskadende patient

Bæltet giver tryghed

- Jeg synes, diskussionen om at nedbringe bæltefikseringer i psykiatrien er meget ensidig. Udefra set kan det virke voldsomt at blive fikseret i et bælte. Og ja, det er hårdt og kan være traumatiserende, men når jeg kigger tilbage, er det faktisk en hjælp. Når jeg kommer over i bæltet, giver det mig en ro. Det er en timeout, hvor jeg ikke behøver tage stilling til noget. Jeg er der bare og kan mentalt gå ind og ud af virkeligheden. Det giver mig tryghed og holder mig samtidig i virkeligheden lige her og nu.

Årsagen til fikseringerne har været, at hun har gjort voldsom skade på sig selv.

- Én gang lykkedes det mig at snitte mig så dybt, at jeg havde en pulserende blødning. Jeg var helt psykotisk og slog og sparkede. Hvordan skulle personalet på sygehuset nogensinde kunne komme til at stoppe blødningen, hvis jeg ikke var kommet i et bælte?

Hun har fået genfortalt forløbet, for når hun er så syg, er hun mentalt i en helt anden verden.

- Jeg har mange sorte huller i hukommelsen.

Ensom i medicindøs

Det er voldsomt selvskadende affære, der har udløst tvangsbehandlingerne.

- Jeg er også blevet tvangsmedicineret, hvor der skal flere til at holde mig fast og hive i mig, for at de kan give mig sprøjten med medicinen. Det er et voldsomt overgreb. Og medicinen gør mig helt zoombi-agtig - det gør bæltet ikke. Når jeg er helt døsig af medicinen, er jeg enormt ensom. Så hvis man bare tvangsmedicinerer for at få antallet af bæltefikseringer ned, så gør det ikke noget godt, er hendes pointe.

- Jeg har oplevet fiksering som en stor hjælp, det har reddet mig liv mange gange. Derfor, synes jeg, det er meget ensidigt at sige, at lige det der må man ikke.

Når hun skader sig selv, er det oftest for at bedøve sig selv. For at lukke ned. Andre gange har det været med ønsket om at dø.

Sara har afholdt sig fra at skade sig selv i snart et år.

Kvindens navn er ikke Sara, men hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce