Annonce
Danmark

Pas på i boligerne: Væggelusene angriber

Væggelusen er en lille vingeløs tæge, der lever af blod. Flere og flere boliger hjemmsøges af dem. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Flere og flere boliger oplever væggelus som et stigende problem. Det fremgår blandt andet af udlejernes indberetninger til brancheorganisationen Ejendom Danmark. Og pas på: Det kan blive en kostbar affære.

Væggelus i private boliger er et stigende problem. Flere og flere oplever at få det ubehagelige kryb med hjem, primært fra ferier under sydens sol. Det konstaterer erhvervsoprganisationen Ejendom Danmark, der organiserer en væsentlig del af de danske boligudlejere.

I følge Dansk Skimmel & Skadedyrsservice er omfanget steget med 30 procent på et år.

Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i I Ejendom Danmark, tror, at det hænger det sammen med danskernes øgede lyst til at besøge sydens sol under ferier.

- Efter finanskrisen er danskerne i stigende grad begyndt at rejse ud, og det er sammenfaldende med det stigende problem med væggelus. Om der så også spiller nogle forklaringer ind af biologisk karakter i det sydlige Europa, eller om folk har ændret kuffertvaner, skal jeg ikke kunne afgøre, siger Jannick Nytoft.

Når han specifikt nævner kufferten, hænger det sammen med, at væggelus ofte springer fra deres miljøer op i kufferten, hvis den i nogen tid er placeret i hotelsengen.

Han gør samtidig opmærksom på, at bekæmpelsen af væggelus kan blive en kostbar affære for lejerne, hvis ikke de i tide er opmærksomme på problemet og fortæller det til udlejerne.

- Det er vigtigt, at lejerne med det samme, de konstaterer problemet, gør udlejerne opmærksomme på det. For hvis væggelusene spreder sig til andre lejligheder, kan det blive en dyr fornøjelse. Da det kun er lejerne, der har adgang til deres boliger og derfor er de eneste, der kan se problemet, kan de gøres erstatsningsansvarlige, hvis det spreder sig, siger Jannick Nytoft.

Annonce

Væggelus

Væggelus er en vingeløs tæge på omkring en halv centimeter. Farven er brunlig.

Den opholder sig oftest i sengemiljøer og lever af blod.

Nogle mennesker mærker slet ikke virkninger af dens bid, mens andre får sår, der svulmer op og klør.

Konsekvenser af et bid kan komme flere timer efter, og generne varer som regel et par dage.

Væggelus bekæmpes ved sprøjtning.

Bor man i lejebolig har man pligt til at orientere udlejeren ved konstatering af væggelus.

Svært i ét hug

Oven i, at rejselysten øger risikoen får at få væggelus med hjem, spiller de stigende temperaturer i Danmark også ind.

Ifølge Brian Langholm, serviceansvarlig i Dansk Skimmel & Skadedyrsservice, betyder det, at skadedyr generelt oplever bedre levebetingelser.

- Det er en voldsom stigning. Vi har haft over 1000 sager alene i 2019, siger han.

Han fortæller også, at bekæmpelsen af væggelusene kan være en kompliceret og langvarig affære, der i særlig svære tilfælde kan vare helt op til et år.

- Selv om væggelusene umiddelbart efter bekæmpelsen ser ud til at være forsvundet, vil der altid være en risiko for, at der dukker nogle op på et senere tidspunkt. En væggelus kan godt skjule sig i halve og hele år. Vores bekæmpelsesmiddel holder i op til 30-40 dage, og så kan det være svært at ramme alle i ét hug, siger han.

Også på grund af risikoen for en lang bekæmpelsesperiode, er det vigtigt, at lejerne hurtigt giver udlejerne besked, hvis ikke de skal ende i en værre boligmæssig og økonomsik suppedas, understreger Jannick Nytoft.

- Er en lejebolig ubeboelig, fx fordi der er væggelus, der skal bekæmpes med gift over flere måneder, har udlejer to muligheder for at kompensere lejeren: at finde en erstatningsbolig eller nedsætte huslejen. Vælger udlejer at nedsætte huslejen, er det et konkret skøn, der afgør, hvad kompensationens størrelse skal være. Men det kan principielt set være helt ned til 0 kroner i lejebetaling. Hvilken løsning der er den bedste, bliver altid vurderet ud fra den enkelte situation, siger han.

Vask eller frys ned

Rissikoen for en langvarig behandling skyldes også, at væggelusenes udklækningstid er lang, og at æggene ikke går til af sprøjtning. De dør kun af damp og varmebehandling.

- Og man kan ikke bare lige varme et lejemål op til 55 grader, siger Brian Langholm.

Væggelusene er sjældent særligt synlige, fordi de gemmer sig i diverse hulrum, bag billeder på sengevæggen og under sengenes lameller. Derfor er det både ifølge Brian langholm og Jannick Nytoft en god ide, at man, når man er på rejse, holder kufferter på lang afstand af sengemiljøet.

- Du kan også vælge at pakke dit tøj ind i poser. Når du så kommer hjem igen, så vask dit tøj ved så høj temperatur som muligt, eller frys det ned, siger Brian Langholm.

Nogle mærker intet efter bid fra væggelus. Andre får sår, der svulmer op og klør voldsomt. Foto: Chresten Bergh.
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce