Annonce
Danmark

Pas på feriefælde: 1,5 million danskere risikerer at rejse med ugyldig sygesikring

Kommer man af sted på ferie med et blåt sygesikringskort, der har passeret udløbsdato, risikerer man at ende i en situation, hvor man selv skal lægge mange penge ud. Foto: Andreas Beck/Scanpix
Mange danskere har et blåt sygesikringsbevis, der udløber i 2019. Udbetaling Danmark advarer om, at det kan få ubehagelige konsekvenser, hvis ikke man bestiller et nyt kort, inden man rejser på ferie.

Sygesikring: De fleste har det med - de færreste har nogensinde haft det ude af pungen.

Måske derfor risikerer omkring halvanden million danskere i år at pakke kufferten og rejse mod varmere himmelstrøg med et ugyldigt EU-sygesikringskort. Det blå kort blev indført i 2014 og skal fornys hvert femte år. Mens cirka fire millioner danskere har et blåt sygesikringskort, udløber de første to millioner kort således i løbet af 2019, oplyser Udbetaling Danmark. Siden årsskiftet har cirka 550.000 danskere bestilt et nyt kort.

Mette Beck, pressechef i Udbetaling Danmark, advarer om, at det kan udløse ubehagelige situationer, hvis ikke man sørger for at bestille et nyt kort, inden man rejser.

- Er kortet ugyldigt, kommer man til at selv at lægge ud for betalingen, hvis man får brug for sundhedsydelser, siger hun.

Annonce

Det blå sygesikringskort

  • Dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
  • Kortet giver ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, du opholder dig i. Kortet dækker ikke hjemtransport.
  • Cirka fire millioner danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka to millioner kort udløber i 2019.
  • Kortet kan fornys på borger.dk/eu-sygesikringskort. Du får et midlertidigt bevis, mens du venter på at få det rigtige kort tilsendt.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne står for refusion til borgere, der har lagt ud for deres behandling i udlandet og opfylder betingelserne for refusion.
  • Børn skal have deres eget kort.
  • Du kan læse om hvilke ydelser, der er dækket i hvilke lande, på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
  • Kilde: borger.dk og Udbetaling Danmark

Akut hjælp

Mette Beck forklarer, at man er dækket af sundhedsforsikringen, uanset om man har et gyldigt kort eller ej. Således kan man få sine udgifter dækket, når man kommer hjem. Men et glemt eller ugyldigt kort koster en masse bøvl, og det kan udløse problematiske situationer under ferien.

- Man kan ende i en rigtig skidt situation, for det kan være en betragtelig sum, man kommer til at lægge ud. Man har ikke nødvendigvis mange tusind kroner stående på kontoen eller mulighed for at overtrække et beløb, siger Mette Beck og understreger, at der også vil være sagsbehandlingstid, før man kan få sine penge retur.

I akutte situationer kan man dog ringe til Udbetaling Danmark og få hjælp. Det kræver, at man har sit NemID på sig.

Ingen garanti

Mette Beck opfordrer til at sætte sig ind i reglerne omkring det blå sygesikringskort, inden man rejser på ferie. Kortet, der gælder i EU samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, er nemlig ikke en 100 procents garanti for, at man kan få alle sundhedsudgifter dækket under sin rejse.

- Hvis du ender i en privat klinik, der ikke hører under det pågældende lands sygesikring, dækker kortet ikke. Det dækker heller ikke hjemtransport ved sygdom og død, og det kan blive dyrt, hvis man eksempelvis skal flyves hjem fra skiferie med et brækket ben, siger hun og gør opmærksom på, at det blå kort dækker efter de regler, der gælder i det land, man rejser til.

Således er det ikke sikkert, at man kan få dækket de samme sundhedsydelser som i Danmark. Af disse grunde opfordrer Udbetaling Danmark til, at man ved siden af det blå bevis tegner en privat forsikring i forbindelse med rejser.

Det blå EU-sygesikringsbevis dækker på rejser inden for EU samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix

Danskere i problemer

Det blå sygesikringskort har i løbet af årene skabt problemer for danske turister. Mette Beck forklarer, at man i den ideelle verden kan aflevere kortet til personalet på det sygehus eller i den klinik, hvor man får behandling, hvorefter myndighederne i Danmark og det pågældende land indbyrdes ordner refusionen.

Men flere danskere har oplevet, at det ikke altid går så let. Nogle steder kender personalet ikke til det blå kort, mens andre ikke vil godtage det. På den måde må borgeren alligevel selv have penge op af lommen.

Hvert år udgiver Styrelsen for Patientsikkerhed en årsberetning for international sygesikring. Seneste rapport fra 2017 viser, at styrelsen sidste år modtog knap 4500 ansøgninger om refusion, efter at syge danskere er blevet afkrævet betaling for behandling rundt omkring i Europa. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med 2016.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Børnefest for kronisk syge børn

Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce