x
Annonce
Læserbrev

Partiskifte og etik: Borgmesteren må gå forrest og vise, at en aftale er en aftale

Denne partihoppersag bør ikke handle om for egen vindings skyld, men ganske enkelt om respekt for den indgåede aftale i § 12 samt respekt for byrådsmedlem Peder Stougaard og de 703 stemmer, hans politiske ståsted og fairplay - respekt for et Horsens i moralsk balance med samarbejdet, etikken og visionen i behold.

Læserbrev: Der er så meget af principiel karakter i denne partihoppersag om Birthe Knudsen, der vil beholde sine udvalgsposter trods partiskifte.

Hvordan skal vi kunne overbevise og lære børn og unge om, at en aftale er en aftale?

Fremmer denne sag politikeres omdømme, fremmer den tilliden til politikere, fremmer den forståelsen for et forpligtigende fællesskab?

I langt de fleste tilfælde er der flere måder at gøre det rigtige på, men i forbindelse med udvalgsposter ved en politikers partiskifte midt i en valgperiode har alle partier i 2017 indgået en aftale om, at der kun er et rigtigt valg ved sådan et skifte.

Nemlig § 12-løsningen, der omhandler et etisk løfte om, at skifter et medlem parti, besættes vedkommendes udvalgsposter af det parti, som oprindeligt fik tildelt posterne.

Paragraffens tilblivelse udspringer af et konkret tilfælde og med borgmesteren i spidsen, hvor et socialdemokratisk byrådsmedlem var i skilsmisseforhandlinger og skiftede til Radikale Venstre.

Nu er det Birthe Knudsen, der har valgt at være partihopper. For tre måneder siden udtrådte hun af Venstre og blev løsgænger, men vil træde ind i den socialdemokratiske byrådsgruppe.

I forbindelse med dette skifte insisteres der på at beholde Venstres udvalgsposter.

Ved en skilsmisse er der ofte en afbalanceret boopgørelse; den er svær at få øje på i denne sag.

S bakker hendes valg op, trods det at Birthe Knudsen slet ikke er valgt ind i byrådet, men indtrådt pga. Peder Stougaards alt for tidlige død.

Udvalgsposterne blev tildelt Venstres byrådsmedlem Peder Stougaard med hans 703 personlige stemmer.

S bakker op om denne beslutning ved ikke at efterleve § 12-etikken.

At stå fast ved en fælles aftale netop indgået af siddende politikere, er et løfte alle har givet hinanden. Det betyder i praksis, at hvis partihopperen ikke ønsker at aflevere sine udvalgsposter, så må borgmesteren selvfølgelig også her gå forrest og vise, at en aftale er en aftale. Oplyse om, at vedkommende må vente med at blive medlem til næste valg, medmindre vedkommende afgiver udvalgsposterne.

Et løfte er et løfte.

Det kan godt være, at politik er de muliges kunst, men hvor lavt skal overliggeren sættes?

Denne partihoppersag bør ikke handle om for egen vindings skyld, men ganske enkelt om respekt for den indgåede aftale i § 12 samt respekt for byrådsmedlem Peder Stougaard og de 703 stemmer, hans politiske ståsted og fairplay - respekt for et Horsens i moralsk balance med samarbejdet, etikken og visionen i behold.

Som nævnt rejser denne sag flere principielle forhold og ikke mindst en grundlæggende etisk debat.

Karina Kallehauge. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi skal huske at lære af situationen

Læserbrev: Covid-19 er helt sikkert ikke den sidste alvorlige sygdom, som rammer hele verden samtidig. Derfor skal vi huske at lære af situationen. Der må helt sikkert være noget, som vi fremover bør gøre anderledes for i det mindste at nedsætte risikoen for lignende pandemier. På den korte bane må vi under alle omstændigheder forudse nye bølger af Covid-19. De kan komme senere i år, næste år og i en årrække frem. Måske skal vi have nye regler for, hvor mange og hvor tæt vi må være sammen. I dag er det primært hensynet til brand og flugtveje, der definerer, hvor mange mennesker der må være forsamlet et sted. Men hvad med hensynet til sundhed og smittefare? Bør det ikke også indtænkes, når vi definerer, hvor mange mennesker der må være i en bus, et tog, på en cafe eller til en koncert? Og hvad med hygiejne? Bør vi fremover altid afspritte hænderne, inden vi går til møde, på indkøb, på cafe eller ud at se på ny bil? Bør der indføres regler, så syge kan afvises som deltagere i møder eller forsamlinger? Skal der opstilles temperatur-scannere dér, hvor mange mennesker mødes? Skal billetkontrollen til fodboldkampen eller koncerten også udstyres med et apparat til temperaturmåling? Hvad der i givet fald skal gøres, kan jeg ikke vurdere. Men jeg håber, at sundhedsmyndighederne i Danmark og resten af verden vil tage ved lære at den nuværende dybt ulykkelige situation. Kun ved at lære af historien kan vi som samfund blive bedre rustet til at imødegå fremtidens smittemæssige udfordringer.

Annonce