Annonce
Odder

Parteringsdrab i Malling koster dobbelt drabsmand livstid i fængsel: - Der er jo et eller andet galt i mit hoved, når jeg dræber den jeg elsker

Flemming Mogensen er for anden gang dømt for drab, efter at han i januar kvalte og parterede sin tidligere hustru Freyja Egilsdottir Mogensen. Fotos: Øxenholt foto/Axel Schütt/Privatfoto
Så faldt dommen over den 52-årige Flemming Mogensen, der 29. januar først kvalte og derefter parterede sin tidligere samlever og hustru Freyja Egilsdottir Mogensen i hendes hjem. Han erkendte sig skyldig i retten.

AARHUS: Præcis en måned efter Flemming Mogensens 52 års fødselsdag, blev han ikendt fængsel på livstid. Han blev fundet skyldig i manddrab, da han 29. januar 2020 slog sin tidligere samlever og hustru ihjel.

I Aarhus byret afsagde dommer Jens Schultz-Hansen straffelovens strengeste dom. Nemlig fængsel på livstid, som er en ikke tidsbegrænset straf. Jesper Rubow, der er specialanklager ved Østjyllands Politi, var tilfreds med dagens dom.

(Dommeren fortaler sig under domsafsigelsen og kalder dømte for Flemming Mortensen, men han hedder Flemming Mogensen)

Annonce

- Det er jo en lorte sag, jeg ville allerhelst, at der ikke var sådan nogle sager, men når det er sagt, så er jeg da meget tilfreds med, at dommeren har valgt at dømme efter anklagemyndighedens opfattelse, og tildele ham lovens strengeste straf, sagde Jesper Rubow umiddelbart efter domsafsigelsen.

Han blev udover fængsel på livstid også dømt til at skulle betale for sagens omkostninger, samt erstatning til hans og Freyjas fællesbørn, samt sin egen søn fra et tidligere forhold.

Forsvareren i sagen Mads Krarup mente ikke hans klient skulle idømmes livstid, men en forvaringsdom.

Flemming Mogensen optrådte fattet og forstående i retten. Han ville for at bruge hans ord - ikke fluekneppe detaljerne - da de jo nok ikke betød noget i det samlede regnskab.

Kvalt i soveværelset

Freyja Egilsdottir Mogensen blev som nævnt slået ihjel 29. januar. Hun blev kvalt. ifølge Flemming Mogensens egen forklaring, kvalte han Freyja i soveværelset lidt inden klokken ni om morgenen.

Jeg tænkte at jo længere tid, det så ud til Freyja var i live, jo længere tid havde jeg sammen med børnene

Flemming Mogensen

Han kunne ikke huske, om han kvalte hende stående eller liggende, men han brugte begge sin hænder til at kvæle Freyja. Efter han havde slået hende ihjel, vidste han ikke, hvad han skulle gøre. Han gik derefter rundt i huset i en time, før han besluttede sit næste skridt.

Det næste blev ifølge Flemming Mogensens egen forklaring, at trække den nu døde kvinde ud på et badeværelse ved siden af soveværelset, for herefter at hente en sav på loftet og save liget i syv stykker.

Begge arme og ben blev delt fra kroppen, hovedet savet af og til sidste blev kroppen delt på midten i to dele.

I første omgang blev lig-delene puttet i plastikposer og flyttet op på loftet i huset, inden Flemming Mogensen hentede sine to hjemmeboende børn fra henholdsvis skole og børnehave. Der var nemlig ham, der skulle have børnene i weekenden.

Annonce

Weekend og sms

Efter afhentningen fredag eftermiddag tog han deres fælles børn med i Kvickly i Odder. For at handle til weekenden. Børnene skulle være hos ham den weekend. Udover at være sammen med børnene tog han hen til Freyjas hjem igen, tog hendes simkort ud af telefonen, så han kunne melde hende syg. Hun skulle arbejde lørdag og søndag.

- Jeg vidste, hun skulle på arbejde dagene efter, så jeg meldte hende syg fra hendes sim-kort. Jeg tænkte, at jo længere tid, det så ud til Freyja var i live, jo længere tid havde jeg sammen med børnene, forklarede Flemming Mogensen til politiet i forbindelse med tidligere afhøringer.

Flemming Mogensen fra Malling er for anden gang dømt for drab. Arkivfoto: Henrik Havbæk

Derudover skrev han også til Freyja Egilsdottirs nye mandlige ven og kæreste fra hendes telefon.

Drabet fandt sted tre uger efter, han var blevet fortalt om den nye kæreste.

Jeg kunne ikke få mig selv til at sige de ord - At jeg havde slået Freyja ihjel

Flemming Mogensen

Var det på grund af jalousi, du slog Freyja ihjel, spurgte Jesper Rubow i retten.

- Ja, det var det vel på en eller anden måde. På et tidspunkt håbede jeg da på at få hende tilbage, svarede Flemming Mogensen.

Efter weekenden afleverede han igen børnene i skole og børnehave. Først mandag 1. februar gravede han fem af lig-delene ned i haven. Armene i et hul, benene et andet hul og hovedet i et tredje hul.

Annonce

Meldt savnet

Først om tirsdagen 2. februar altså fire dage efter drabet, meldte Flemming Mogensen sin tidligere samlever savnet. Samme dag blev han anholdt og sent på aftenen erkendte han at have slået Freyja Egilsdottir Mogensen ihjel.

Nu lærte jeg ikke noget af at sidde i fængsel i 10 år så hvad fanden skulle jeg lære af at sidde der 16 år mere

Flemming Mogensen

- Under de to første afhøringer med politiet nægtede Flemming Mogensen at vide, hvor hun var. Først da politiet finder lig-delene i haven, erkender han at have dræbt Freyja. Han sagde noget i stil med, så var hun ikke gravet langt nok ned, fortalte Jesper Rubow i retten.

Grunden til han med det samme blev anholdt og afhørt i sagen skyldes, at Flemming Mogensen tilbage i 1995 slog en tidligere kæreste ihjel. Dengang stak han kvinden med en køkkenkniv 18 gange.

Hans første drab kostede ham 10 års fængsel. At der var tale om gentagelsestilfælde gjorde at straffen denne gang er hårdere.

Hvorfor meldte du det ikke til politiet noget tidligere og erkendte drabet med det samme, spurgte anklager Jesper Rubow i retten.

- Jeg troede vel, jeg kunne slippe afsted med det. Jeg ved ikke, hvornår det gik op for mig, at det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige de ord - at jeg havde slået Freyja ihjel, svarede Flemming Mogensen

Annonce

Livstid ikke forvaring

I retten argumenterede specialanklager Jesper Rubow, som skrevet tidligere, for fængsel på livstid og forsvarer Mads Krarup mente, at der skulle en forvaringsdom til.

Derudover havde Flemming Mogensen også selv en holdning til, hvilken straf han skulle have. Han mente, at forvaring ville være det bedste.

- Der er jo et eller andet galt i mit hoved, specielt når jeg nu for anden gang i mit liv dræber, den jeg elsker

- Det har ikke noget med længden af gøre, hvis man kunne lave forvaring i et antal år så fint med mig. Men det har noget at gøre med, at siden 1995 har jeg været bange for mig selv. NU gør jeg det så igen, og nu er jeg pisse bange for mig selv.

- Jeg føler bare jeg har brug for sparring med psykologer eller psykiatere i en årrække, for at blive et almindeligt menneske. Nu lærte jeg ikke noget af at sidde i fængsel i 10 år, så hvad fanden skulle jeg lære af at sidde der 16 år mere. Almindeligt fængsel er simpelthen spild af tid, sagde Flemming Mogensen i retten.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Michael Mortensen fordobler indtjeningen i en vifte af 25 selskaber: - Vi går efter synergier

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Nye restriktioner på vej efter pressemødet: Se her, hvordan de påvirker din hverdag og dine juleforberedelser

Horsens For abonnenter

Bevaringsværdig bygning i Eldrup skal rives ned: Ejer vil dog bygge nyt i samme historiske stil, lyder det

Sport

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv

Nyt byggefirma har holdt rejsegilde på Torvet: Seks lejeboliger skal stå klar i løbet af foråret

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Horsens

Politiet indfører nattelivszoner i Horsens: Fra lillejuleaften er barer og diskoteker lukket land for dømte med nattelivsforbud

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Horsens

Åbne vidder og store drømme: Se listen over de fem dyreste landejendomme i kommunen

Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Annonce