Annonce
Horsens

Se kortet: På disse 479 p-pladser kan du holde gratis i to timer nær gågaden

Parkeringspladsen ved Vitus Berings Plads er blandt de kommunale parkeringspladser nær gågaden, hvor man siden november sidste år har kunnet parkere gratis i to timer. Arkivfoto: Martin Ravn
En læser har henvendt sig til avisen, fordi hun har svært ved at finde parkeringsplads, når hun skal handle på gågaden. Avisen bringer her et overblik over parkeringsmuligheder med to timers gratis parkering.

Horsens: Renoveringen af gågaden i Horsens har medført gener for handelslivet centralt i Horsens, og derfor må man kompensere på andre punkter, blandt andet i forhold til parkeringsvilkårerne.

Det var et af rationalerne, da et flertal i byrådet i Horsens Kommune i september sidste år besluttede at indføre to timers gratis parkering på de kommunale parkeringspladser. En ordning, der blev indført i november sidste år, og som foreløbig gælder til og med november i år.

Ordningen skal blandt andet komme de handlende på gågaden til gode, herunder Jette Michelsen, der har kontaktet Horsens Folkeblad under avisens "Vores gågade"-kampagne.

"Hvor kan jeg parkere, hvis jeg skal på Søndergade. Der er sjældent ledige pladser på Beringspladsen, og p-husene er uhyggelig små og snævre,” skriver Jette Michelsen i sin henvendelse.

Som svar har avisen lavet et kort over de 479 kommunale parkeringspladser, der ligger i gåafstand til Søndergade, og som altså kan benyttes gratis i to timer, hvorefter der skal betales parkeringsafgift.

Annonce

Dagens Spørger

Jette Michelsen spørger:

Hvor kan jeg parkere, hvis jeg skal på Søndergade? Der er sjældent ledige pladser på Beringspladsen. P-husene er uhyggelig små og snævre.

Du kan også stille spørgsmål eller dele din undren på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet

Droppede Horsens i julen

De kommunale parkeringspladser er blot en del af de parkeringsmuligheder, der er nær gågaden. Hertil kommer parkeringhuse og privatdrevede parkeringspladser.

Ikke desto mindre har Jette Michelsen, der bor i Korning, svært ved at finde parkeringsplads, når hun kommer til Horsens.

- Jeg synes, generelt det er svært at finde et sted at parkere. Vi mærkede det særligt under julehandlen. Der var ikke et eneste sted at gøre af vores bil, så vi endte med at køre til Hedensted i stedet, siger hun.

- Min oplevelse er, at der ikke er lige så mange parkeringspladser i Horsens, som der var tidligere, siger Jette Michelsen.

Kommunale p-pladser er forsvundet

Jette Michelsens oplevelse af færre parkeringspladser er ikke helt uden grund. I hvert fald ikke hvis man udelukkende kigger på antallet af kommunale parkeringspladser.

De seneste år er flere større parkeringspladser således forsvundet eller reduceret. Byggeriet på Emilies Plads, der indtil 2014 var kommunalt ejet, har betydet farvel til en stor del af pladsens 225 parkeringspladser, og de tilbageværende er lejet ud til Horsens Kommunes ansatte. Byggeriet af Lilli Gyldenkilde Torv og etableringen af Ribersgade har betydet, at cirka 100 parkeringspladser er forsvundet fra parkeringspladsen ved rådhuset.

Derudover blev 32 kommunale parkeringspladser på Anna Blochs Plads ved Mælketorvet sidste år solgt til Casa, der vil bygge parkeringshus på grunden. De 32 parkeringspladser er fortsat tilgængelige, dog ikke med to timers gratis parkering.

Avisen har ikke kendskab til udviklingen i antallet af private parkeringspladser nær gågaden.

Spørg Folkebladet - Vores Gågade

Gågaden er midt i en ansigtsløftning af de helt store. Ny belægning, ny belysning og meget mere er på vej på byens mest attraktive gade.

Journalisterne på Horsens-redaktionen sætter spot på fremtiden for byens hovedstrøg i kampagnen ”Spørg Folkebladet – Vores Gågade”.

Hvilke spørgsmål rejser renoveringen? Undrer du dig over noget?

Stort eller småt – skriv til os på redaktion.hsfo.dk/spoergfolkebladet, hvor vi samler spørgsmål og svar.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce