Annonce
Sport

Parken forventer endnu større hul i pengekassen

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Coronarestriktionerne ser ikke ud til at blive lempet foreløbig. Det fører nu til en ny nedjustering i Parken.
Annonce

Selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, forventer et endnu større hul i pengekassen for 2020.

Fredag oplyser Parken i en fondsbørsmeddelelse, at man regner med et underskud på mellem 280 og 310 millioner kroner før skat grundet forlængede coronarestriktioner.

Hidtil lød vurderingen på et minus på mellem 200 og 250 millioner kroner.

Det er blot tre uger siden, at Parken senest nedjusterede sine forventninger. Det skete, da FCK tabte til kroatiske Rijeka og missede en plads i Europa Leagues gruppespil.

Årsagen til fredagens nedjustering skyldes lavere forventninger til både Lalandia og FCK, der begge er hårdt ramt af coronarestriktioner.

- Med den seneste udmelding fra regeringen kan vi ikke forvente, at vi kan byde vores fans indenfor i Parken foreløbig, lyder det fra selskabets bestyrelsesformand Bo Rygaard, som samtidig kritiserer de gældende restriktioner.

- Det er en trist og alvorlig udvikling for fodbolden i Danmark, og vi mener heller ikke, at der er evidens for nødvendigheden af en så restriktiv tilgang. Vi har tværtimod bevist, at vi kan have op mod 8.000 tilskuere under sundhedsforsvarlige forhold.

- Jeg vil opfordre regeringen til at gentænke beslutningen og vise vilje til imødekommenhed, siger formand Bo Rygaard.

Parken forventer en omsætning på 510 til 560 millioner kroner for 2020. Det er en justering i forhold til tidligere, hvor man forudså en omsætning på 485 til 585 millioner kroner.

/ritzau/

Meddelelse fra Parken til fondsbørsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Bytorv Horsens: Udfordrende med nye regler - men vi har styr på ensretning

Danmark

Lægeformand vil have familiejulefrokosten skrottet: - Tricket bliver at holde jul uden at slå bedstemor ihjel

Annonce