Annonce
Danmark

Parcelhusejere: Nej tak til at betale for brændeovns-forurening

Formand for Parcelhusejernes Landsforening mener ikke, Folketinget skal stille krav til danskernes brug af brændeovne. I stedet skal de komme partikelforureningen til livs gennem frivillige tilskudsordninger, lyder det. Pressefoto: Parcelhusejernes Landsforening
Formand for Parcelhusejernes Landforening Allan Malskær mener ikke, brændeovne skal reguleres mere i fremtiden for at mindske partikeludledningen. I hvert fald ikke, så længe det er husejerne, der kommer til at betale regningen.

Brændeovne: - Nej, nej, nej. Sådan lyder formanden for Parcelhiusejernes Landsforening Allan Malskærs svar, til de politikere, der taler om udskiftningskrav, forbud og lovpligtige filtre til brændeovne.

Socialdemokratiet har netop fremsat et lovforslag om en ejerskifteordning, der vil tvinge boligkøbere til at udskifte brændeovne fra før 2003. Det forslag og den debat, der er om brændeovne i øjeblikket, huer ikke foreningen.

- I princippet har vi ikke noget imod, at regeringen siger, brændeovne bør skiftes ud. Men den skal ikke koble det sammen med ejerskifte. Der er mange omkostninger i forvejen. Det skal være en motivering og ikke en pligt. Hvis omkostningen lægges sammen med de øvrige høje udgifter omkring et huskøb, kan det blive hæmmende for salget, siger landsformanden.

Regeringen går efter at få udskiftet de ældre brændeovne, fordi deres partikeludledning er fem gange så stor som nye brændeovnes. En anden og mere effektiv måde at mindske partikelforureningen på er at opsætte brændeovnsfiltre. Socialistisk Folkeparti har tidligere meldt ud, at der bør stilles krav om, at danske brændeovne skal have partikelfiltre.

Annonce

Vil have staten til at betale

Partikelfiltre til brændeovne har indtil nu ikke været tilgængelige på det danske marked, men den fynske virksomhed Exodraft har netop udviklet et af slagsen og er klar til at sælge dem. Det filter, virksomheden har udviklet, kan fjerne op mod 95 procent af de skadelige partikler. Prisen er 14.000 kroner. Men Allan Malskær er modstander af, at den udgift ligesom udgiften til udskiftning af ældre brændeovne skal betales af de nuværende brændeovnsejere.

- Det er helt forkert. Hvis de vil regulere, må de gøre det landsniveau. Det kan ikke være sådan, at enkelte kommuner har lov til at stille specifikke krav eller endog forbyde brændeovne, siger Allan Malskær.

Formandens skepsis er lige så stor, når snakken falder på det forbud mod brændeovne Socialdemokratiet tidligere har meldt ud, at det ønsker at give kommunerne mulighed for at udstede.

- Det er helt forkert. Hvis de vil regulere, må de gøre det landsniveau. Det kan ikke være sådan, at enkelte kommuner har lov til at forbyde brændeovne. Så bliver det en religionskrig, hvor kommuner, hvor der er politisk flertal, kan forbyde dem. Der må være ens regler for, hvad der udledes og hvor meget.

- Forkert at gøre det til en pligt

Allan Malskær mener, at politikerne i stedet for at koncentrere sig om forbud og krav bør fokusere på frivillige ordninger som skrotordningen, der giver brændeovnsejere 2000 kroner for at skrotte brændeovne, der er ældre end 1995.

- Det er for nemt at hænge folk med brændeovne ud i stedet for at se på for eksempel lastbiler og busser. Jeg accepterer ikke konstellationen, at fordi du brænder brænde af i din brændeovn, så dør din nabo et stykke tid før, siger formanden.

- Du mener ikke, det er rigtigt, når forskere fra Nationalt Center for Miljø og Energi vurderer, at partikeludledning fra danske brændeovne er skyld i 400 for tidlige dødsfald årligt?

- Det afgørende her er, at man kan forske i mange forskellige ting. Jeg kan godt se, der har været en udvikling, som gør, at det er fornuftigt, hvis man tager en moderne ovn. Det opfordrer vi også folk til. Men at gøre det lovpligtigt, synes vi er forkert. Det kan også være en ny ovn, som folk brænder gummistøvler af i. Det er de mest mærkelige ting, folk slæber hjem og brænder af.

- Hvordan er det, at nogle brænder gummistøvler af, et argument for ikke at regulere?

- Vi mener, det skal være en kombination af en informationskampagne og tilskudsordninger. Folk får også mere energi og livskvalitet ud af deres brænde i en ny brændeovn. Vi er interesserede i, at folk med god samvittighed kan benytte de faciliteter, de har i deres hus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce