Annonce
Odder

Papirnormering eller minimumsnormering?

Annonce

Læserbrev: Odder Kommune har regnet på borgerforslaget fra Forældrebevægelsen Odder fra december 2019, hvor vi krævede minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Her bad vi byrådet om at finde de reelle tal for, hvor mange børn, der egentlig er pr. voksen i vores børns institutioner. Vi anbefaler i lighed med nationale ønsker 1:3 i vuggestuerne og 1:6 i børnehaverne. Altså - en voksen til tre børn og en voksen til seks børn. Sådan er virkeligheden langt fra i dag.

I dag regnes lederen med, uanset om vedkommende har børnetid eller ej. En syg pædagog ligeså. Det er det, vi kalder en papirnormering – et tal på papir, som ikke har hold i virkeligheden. Derfor bad vi i borgerforslaget om, at man i det mindste finder de reelle tal her i Odder Kommune og tager stilling til dem. Det har BUK-udvalget gjort for hver enkelt institution og tak for det.

I forslaget til ny drift, Budgetlægning 2021-2024, som jeg har fundet på kommunens hjemmeside, står det sort på hvidt, at der bør ansættes 9,53 fuldtidsansatte for blot at nå papirnormeringen, som Danmarks Statistik registrerer. Vi ligger i Odder Kommune altså under landsgennemsnittet (i papirnormeringen). Hvis man vil indføre minimumsnormeringer i Odder (baseret på reelle tal, hvor leder mm. ikke tæller med), opstiller budgetforslaget to modeller, hvor det vil kræve op mod 33 ekstra fuldtidsansatte.

Husk lige på, at vi kun har syv institutioner (nogle med flere afdelinger) i kommunen. Det vil gøre en KÆMPE forskel i hverdagen, hvis de fik lov at højne kvaliteten for mine og alle andres børn. Jeg har set, hvor enorm en forskel det øgede antal voksne har gjort i Corona-perioden.


I forslaget til ny drift, står det sort på hvidt, at der bør ansættes 9,53 fuldtidsansatte for blot at nå papirnormeringen, som Danmarks Statistik registrerer.

Lena Bryder, forældrebevægelsen


Både milde og vilde børn har haft SÅ godt af mere øjenkontakt, tid og fokus på mindre grupper.

Min datter har pludseligt udvidet sit venskabsrepertoire fra to bedste venner til halvdelen af børnehavegruppen. Er glad for at skulle i børnehave i stedet for at sige til mig, hver eneste morgen, når hun vågner, at hun ikke vil i børnehave (og græde af og til).

Det er for hende, jeg kæmper. Og for lillesøster, som skal i børnehave næste år. Hun kan nå at nyde godt af resultaterne, hvis Odders politikere på tværs af partier forpligter sig på deres vision om at skabe rammerne om det gode liv.

Kom nu – vi vil gerne hjælpe til i Forældrebevægelsen Odder!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce