Annonce
Danmark

Paludan efter chikaneafsløringer: Vælgerne har masser af indtryk af mig som menneske

Udøvelsen af grov og systematisk chikane hører under privatlivets fred, mener Rasmus Paludan. Han siger dog, at han er et menneske, der vil arbejde på at få journalister fyret, så de f.eks. i stedet kan arbejde i renovationsbranchen. Foto: Lasse Waarsøe Witt
Rasmus Paludan mener ikke, at vælgerne har krav på at få at vide, hvorfor han i årevis chikanerede en ung mand, eller om han fortryder det.

Hidtil Har Rasmus Paludan kunnet gemme sig og undlade at svare på avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor han i årevis systematisk har chikaneret og forfulgt en 24-årig mand i en grad, så politiet tildelte Paludan et tilhold på fem år.

Onsdag var han på gaden på Nørrebro i København for under massiv politibeskyttelse at dele foldere ud i valgkampen. Medierne var også mødt talstærkt op og måtte kæmpe sig vej gennem vrede nørrebroborgere, der brølede "INGEN RACISTER I VORES GADER", uniformeret politi og civilklædte agenter, der tog sig af den næreste beskyttelse af Rasmus Paludan.

Kort efter klokken 14 ankom Paludan og hans politibeskyttelse fra Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor de vrede nørrebroborgere slog ring om ham og vanskeliggjorde den videre færd ud af Nørrebro for at dele foldere ud.

Fem minutter inde i optogets gang fra Blågårds Plads lykkedes det avisen Danmarks journalist at komme helt ind gennem det uniformerede politi og tre civilklædte agenter og komme ind på Rasmus Paludans højre side for at stille spørgsmål til ham.

Annonce
Rasmus Paludan på vej ud af Nørrebrogade onsdag. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Foreslår et job i renovationsbranchen

- Rasmus Paludan, hvorfor har du chikaneret en mand så meget, at du har fået et tilhold i fem år?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Rasmus Paludan, mens han helt bevidst undgår øjenkontakt med avisen Danmarks journalist.

- Hvorfor har du ikke det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

- Har vælgerne ikke krav på at vide, hvilket menneske de kan stemme på?

- Jo, og det synes jeg også, de har masser af indtryk af, og det er blandt andet et menneske, som synes, det er meget vigtigt, at man ikke lyver i pressen, som der er enormt mange journalister, der gør. Derfor vil jeg selvfølgelig arbejde aktivt for at fjerne mediestøtten, så der er enormt mange journalister, der kan blive fyret, fordi der ikke er penge til at betale dem længere. Så vil de kunne finde sig et andet job, og jeg forslår for eksempel et ærligt job inden for renovationsarbejderbranchen, hvor jeg mener, der er mange journalister, der ville egne sig bedre.

Svarer gerne på andre spørgsmål

Rasmus Paludan vender sig nu helt væk fra avisen Danmarks journalist for at slippe for at svare på flere spørgsmål. En journalist fra Ekstra Bladet træder ind i kredsen og begynder at fyre en byge af spørgsmål om chikanesagen afsted, som Paludan også ignorerer.

I stedet begynder han at svare en tredje journalist, der begynder en lang spørgerække om partiet Stram Kurs' og Rasmus Paludans strategi på sociale medier. Dem svarer Paludan længe og velvilligt på, mens optoget fortsætter sin knubbede vej gennem byen.

Da Paludan bliver færdig med sin udredning om, hvilke profiler han benytter sig af på Facebook og Twitter, kommer avisen Danmark igen ind med et spørgsmål:

- Rasmus Paludan, erkender du, at du har chikaneret en ung mand, så du har fået et tilhold?

Paludan kigger væk og lader som om, spørgsmålet ikke er stillet.

- Jeg prøver lige at spørge igen. Erkender ...

Her bryder en af de tre civile betjente ind og beder avisen Danmarks journalist om at gå væk fra Rasmus Paludan.

Det var blot et minimalt antal foldere Rasmus Paludan kom af med. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Hvad med folderne?

Optoget fortsætter ud ad Nørrebrogade med kurs mod Nørrebro Station, mens avisen Danmark forsøger at trænge gennem politibeskyttelsen igen for at spørge Paludan om den tilholdssag og den dokumentation for årelang, systematisk chikane, som avisen fremlagde onsdag.

De civile betjente helt tæt på Paludan har dog nu - formentlig helt rigtigt - tolket Paludans signaler sådan, at hvis der er nogen i det optog, han ikke ønsker at tale med, er det journalisten fra avisen Danmark, så de skrider hurtigt ind.

- Du har haft din chance, siger en af betjentene og lukker klart og tydeligt af for adgang.

Omkring Jagtvej danner en del af politiet en blokade midt over vejen, så langt hovedparten af de råbende nørrebroborgere bliver efterladt tilbage, og herefter kan de 10-12 betjente i gule veste og de tre civile eskortere Rasmus Paludan videre frem mod ydre Nørrebro i langt mere fred og ro.

Stakken af valgfoldere i Rasmus Paludans hånd er på dette tidspunkt af stort set samme størrelse, som da han ankom til Blågårds Plads.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce