Annonce
Danmark

Paludan efter chikaneafsløringer: Vælgerne har masser af indtryk af mig som menneske

Udøvelsen af grov og systematisk chikane hører under privatlivets fred, mener Rasmus Paludan. Han siger dog, at han er et menneske, der vil arbejde på at få journalister fyret, så de f.eks. i stedet kan arbejde i renovationsbranchen. Foto: Lasse Waarsøe Witt
Rasmus Paludan mener ikke, at vælgerne har krav på at få at vide, hvorfor han i årevis chikanerede en ung mand, eller om han fortryder det.

Hidtil Har Rasmus Paludan kunnet gemme sig og undlade at svare på avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor han i årevis systematisk har chikaneret og forfulgt en 24-årig mand i en grad, så politiet tildelte Paludan et tilhold på fem år.

Onsdag var han på gaden på Nørrebro i København for under massiv politibeskyttelse at dele foldere ud i valgkampen. Medierne var også mødt talstærkt op og måtte kæmpe sig vej gennem vrede nørrebroborgere, der brølede "INGEN RACISTER I VORES GADER", uniformeret politi og civilklædte agenter, der tog sig af den næreste beskyttelse af Rasmus Paludan.

Kort efter klokken 14 ankom Paludan og hans politibeskyttelse fra Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor de vrede nørrebroborgere slog ring om ham og vanskeliggjorde den videre færd ud af Nørrebro for at dele foldere ud.

Fem minutter inde i optogets gang fra Blågårds Plads lykkedes det avisen Danmarks journalist at komme helt ind gennem det uniformerede politi og tre civilklædte agenter og komme ind på Rasmus Paludans højre side for at stille spørgsmål til ham.

Annonce
Rasmus Paludan på vej ud af Nørrebrogade onsdag. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Foreslår et job i renovationsbranchen

- Rasmus Paludan, hvorfor har du chikaneret en mand så meget, at du har fået et tilhold i fem år?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Rasmus Paludan, mens han helt bevidst undgår øjenkontakt med avisen Danmarks journalist.

- Hvorfor har du ikke det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

- Har vælgerne ikke krav på at vide, hvilket menneske de kan stemme på?

- Jo, og det synes jeg også, de har masser af indtryk af, og det er blandt andet et menneske, som synes, det er meget vigtigt, at man ikke lyver i pressen, som der er enormt mange journalister, der gør. Derfor vil jeg selvfølgelig arbejde aktivt for at fjerne mediestøtten, så der er enormt mange journalister, der kan blive fyret, fordi der ikke er penge til at betale dem længere. Så vil de kunne finde sig et andet job, og jeg forslår for eksempel et ærligt job inden for renovationsarbejderbranchen, hvor jeg mener, der er mange journalister, der ville egne sig bedre.

Svarer gerne på andre spørgsmål

Rasmus Paludan vender sig nu helt væk fra avisen Danmarks journalist for at slippe for at svare på flere spørgsmål. En journalist fra Ekstra Bladet træder ind i kredsen og begynder at fyre en byge af spørgsmål om chikanesagen afsted, som Paludan også ignorerer.

I stedet begynder han at svare en tredje journalist, der begynder en lang spørgerække om partiet Stram Kurs' og Rasmus Paludans strategi på sociale medier. Dem svarer Paludan længe og velvilligt på, mens optoget fortsætter sin knubbede vej gennem byen.

Da Paludan bliver færdig med sin udredning om, hvilke profiler han benytter sig af på Facebook og Twitter, kommer avisen Danmark igen ind med et spørgsmål:

- Rasmus Paludan, erkender du, at du har chikaneret en ung mand, så du har fået et tilhold?

Paludan kigger væk og lader som om, spørgsmålet ikke er stillet.

- Jeg prøver lige at spørge igen. Erkender ...

Her bryder en af de tre civile betjente ind og beder avisen Danmarks journalist om at gå væk fra Rasmus Paludan.

Det var blot et minimalt antal foldere Rasmus Paludan kom af med. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Hvad med folderne?

Optoget fortsætter ud ad Nørrebrogade med kurs mod Nørrebro Station, mens avisen Danmark forsøger at trænge gennem politibeskyttelsen igen for at spørge Paludan om den tilholdssag og den dokumentation for årelang, systematisk chikane, som avisen fremlagde onsdag.

De civile betjente helt tæt på Paludan har dog nu - formentlig helt rigtigt - tolket Paludans signaler sådan, at hvis der er nogen i det optog, han ikke ønsker at tale med, er det journalisten fra avisen Danmark, så de skrider hurtigt ind.

- Du har haft din chance, siger en af betjentene og lukker klart og tydeligt af for adgang.

Omkring Jagtvej danner en del af politiet en blokade midt over vejen, så langt hovedparten af de råbende nørrebroborgere bliver efterladt tilbage, og herefter kan de 10-12 betjente i gule veste og de tre civile eskortere Rasmus Paludan videre frem mod ydre Nørrebro i langt mere fred og ro.

Stakken af valgfoldere i Rasmus Paludans hånd er på dette tidspunkt af stort set samme størrelse, som da han ankom til Blågårds Plads.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce