Annonce
Udland

Palæstinensere afviser at deltage i Trumps mellemøst-møde

Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Den palæstinensiske ledelse er ikke blevet konsulteret om det økonomiske møde, USA har indkaldt til i juni.

Der bliver ingen palæstinensisk deltagelse i det økonomiske møde, USA har indkaldt til i næste måned.

Det siger den palæstinensiske socialminister, Ahmed Majdalani, mandag.

- Enhver palæstinenser, der kunne tænkes at deltage, vil ikke være andet end en kollaboratør for amerikanere og israelere, siger ministeren.

Tidligere mandag meddelte Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, at den ikke er blevet konsulteret om mødet, der skal føre til investeringer i de palæstinensiske områder.

- Vi har ikke givet nogen part mandat til at forhandle på vores vegne, skriver PLO's generalsekretær, Saeb Erekat, i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Palæstinenserne har boykottet USA's regering, siden præsident Donald Trump i december 2017 anerkendte Jerusalem som Israels hovedstad.

Dermed brød han med årtiers politik på området.

Trump har desuden fjernet hele den amerikanske økonomiske støtte til palæstinenserne, som varetages af FN.

Trump-regeringen har længe varslet, at der er en fredsplan for Mellemøsten på vej. Den vil muligvis blive offentliggjort allerede i næste måned.

Det er Trumps svigersøn Jared Kushner, der er hovedarkitekt bag planen.

Det økonomiske møde, som USA har indkaldt til i Bahrain 25. til 26. juni, skal opmuntre til investeringer i de palæstinensiske områder.

Investeringerne skal fungere i forbindelse med den kommende amerikanske fredsplan, oplyste Det Hvide Hus søndag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce