Annonce
Horsens

P-diskussion sat på pause: Beboere omkring VIA takker nej til beboerlicenser
Beboerlicenser kunne være en løsning på p-problemerne i området omkring VIA University College, men det er nu droppet, for beboerne i området ønsker det ikke. Arkivfoto: Lars Juul
Interessen for beboerlicencer, der kan dæmpe antallet af biler på villavejene omkring VIA, er meget lille, og plan- og miljøudvalget har derfor valgt ikke at gøre noget ved sagen. P-problemet omkring Bakkesvinget er løst.
Thomas Schütt tsc@hsfo.dk

Horsens: Parkeringsforholdene på villavejene omkring VIA University College på Chr. M. Østergaards Vej er tilsyneladende ikke så ringe endda.

I hvert fald har beboerne i en spørgeskemaundersøgelse fra kommunen takket klart nej til at indføre beboerlicenser med begrænset parkering til alle andre end beboerne i området.

203 boligejere- og lejere er blevet spurgt. 72 har svaret, og heraf ønsker kun to, at der indføres en beboerlicens-ordning.

Undersøgelsen blev sat i gang, efter at kommunen havde fået henvendelser fra beboere, der følte sig generet af af parkerede biler i området. Analysen var, at en del studerende valgte at parkere i området i stedet for på parkeringspladserne ved VIA.

Det var Socialdemokratiet, der bragte sagen op i plan- og miljøudvalget, og et enigt udvalg har nu besluttet at lade sagen ligge.

- Det er et meget klar svar fra beboerne. Jeg har ikke umiddelbart andre værktøjer at bringe i spil, og det er da også mit indtryk, at p-forholdene er blevet bedre i området. Det her er vores beslutning for nu. Hvis det bliver en udfordring igen, må vi jo tage det op, siger Niels Peter Bøgballe (S), næstformand for plan- og miljøudvalget.

Formanden for udvalget, Martin Ravn (V) er enig.

- Vi kunne vælge at indføre en beboerlicens-ordning alligevel, men det gør vi ikke med det resultat af undersøgelsen. Jeg vil dog godt understrege, at vi fortsat altid er åbne for henvendelser om p-forholdene i området, siger han.

Annonce
Vi kunne vælge at indføre en beboerlicens-ordning alligevel, men det gør vi ikke med det resultat af undersøgelsen.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Problemet på Bakkesvinget er løst

Steffen Høedholt, der bor på Askevej, satte i efteråret 2018 debatten om parkeringsforholdene i området i gang i Folkebladet, og heller ikke han har stemt for beboerlicenser, fortæller han i dag.

I efteråret fortalte han om, hvordan biler var parkeret på en måde, så det var svært at komme fra Askevej ud på Bakkesvinget uden at sætte livet på spil.

Kort tid efter blev problemet imidlertid løst, da kommunen etablerede cykelsti og parkeringsforbud på Bakkesvinget i begge sider. Det skete ikke som udgangspunkt for at imødekomme Steffen Høedholt, men i forbindelse med en sikring af skolevejen til Langmarkskolen.

- Problemet er løst for mit vedkommende, så jeg er en glad mand. Problemet kan så være flyttet et andet sted hen, men det er mit indtryk, at de studerende nu i højere grad accepterer at skulle gå lidt længere og parkerer deres biler længere nede på Chr. M. Østergaards Vej, siger han.

VIA University College flytter efter planen fra Chr. M. Østergaards Vej til Campus-grunden ved banegården i 2021, og bygningerne overtages derefter af Horsens Kommune.

Annonce
Horsens
Østjylland

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.
Annonce