Annonce
Hedensted

Pølsevogn genåbner efter sygdom: - Den skulle bare op og køre

Det dufter igen af grillpølser fra Belvedere Grill på Hovedvejen mellem Hedensted og Horsens. Bjarne Malund fra Løsning har overtaget forpagtningen på en midlertidig aftale. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Knap en måned efter forpagter Linda Rothenberg Andreasen måtte lukke Belvedere Grill på Hovedvejen, har Bjarne Malund overtaget tøjlerne.

Løsning: Belvedere Grill på Hovedvejen mellem Hedensted og Horsens skulle være lukket knap en måned, inden duften af frankfurter og medister igen kunne fylde den lille pølsevogn.

Fredag formiddag blev skydedøren igen åbnet; denne gang med Bjarne Malund fra Løsning som den ansvarlige pølsemand.

Det har på grund af andet arbejde ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv. Hans hustru, Merete Malund, forklarer dog kortfattet, at det har været en hurtig beslutning som følge af, at de fandt det ærgerligt, at pølsevognen var lukket.

Uden at uddybe indholdet af aftalen understreger hun desuden, at der i første omgang blot er tale om en midlertidig løsning.

- Den skulle bare op at køre hurtigst muligt, så alt er gået ret stærkt. Derfor har vi koncentreret os om at få gjort rent, handlet ind og skaffet personale. Heldigvis har vi kunnet mingelere lidt rundt, da vi i forvejen har en anden pølsevogn, siger Merete Malund.

Pølsevognen havde stået tom, siden Linda Rothenberg Andreasen efter længere tids sygdom traf beslutningen om at dreje nøglen i indgangen til det nye år.

Siden har ejer Gunnar Kristensen ledt efter en ny mand eller kvinde bag frituren, sideløbende med at han også forsøger at sælge pølsevognen og de nærliggende bygninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce