Annonce
Horsens

Pølsemand: Jeg er glad, men jeg er også bekymret

Flertallet er sikret for borgmester Peter Sørensens (S) kompromisforslag, der sikrer Tung Nguyen muligheden for at byde, når stadepladsen på Torvet kommer i udbud. Den mulighed vil han benytte sig af, siger han. Arkivfoto: Morten Pape
Tung Nguyen, der driver pølsepavillonen på Torvet, glæder sig over, at han nu får lov til at være med i et udbud om den kommende stadeplads på Torvet. Han har dog stadig en masse ubesvarede spørgsmål.

Horsens: - Der har været mange kunder i dag for at se mit glade ansigt. Jeg er glad, men jeg er også stadig en bekymret mand.

Der er stadig en masse ubesvarede spørgsmål, men pølsemanden på Torvet, Tung Nguyen, tør nu igen håbe på, at hans pølsepavillon kan få lov til at blive på Torvet.

Tung Nguyens lejekontrakt med kommunen blev ikke forlænget, da det kom frem, at der i forbindelse med renoveringen af Søndergade og Torvet skulle etableres en ny madbod på Torvet.

Indtil tirsdag, hvor borgmester Peter Sørensen (S) personligt greb ind i sagen, har det været planen, at pølsepavillonen skulle vige pladsen for en arkitekttegnet madbod. Kompromisforslaget fra borgmesteren, der behandles på byrådsmødet mandag, giver imidlertid Tung Nguyen mulighed for at byde ind med sin pølsepavillon, når stadepladsen kommer i udbud.

- Jeg byder selvfølgelig, men der er stadig mange ting, jeg endnu ikke har overblik over. Hvordan skal pavillonen se ud, før den kan godkendes, og hvad med flytningen til en ny stadeplads? Hvad koster det?, spørger han.

Derudover kan Tung Ngyen i forbindelse med indgåelsen af en ny lejekontrakt forvente, at han skal betale en del mere for lejen af stadepladsen på Torvet.

- Det er jeg indforstået med, siger han.

- Er du overrasket over, hvordan sagen har udviklet sig?

- Ja, det er jeg. Jeg har tidligere sagt til Folkebladet, at jeg nu mente, at slaget var tabt, og jeg havde ikke regnet med, at kommunen ville give sig. Jeg tror, at det handler om det pres, der er kommet fra befolkningen og medierne. Og så er 800.000 kroner jo også mange penge at bruge på en ny madbod i en tid, hvor vi skal spare på pengene, siger Tung Nguyen.

Annonce
Jeg byder selvfølgelig, men der er stadig mange ting, jeg endnu ikke har overblik over.

Tung Nguyen, indehaver af pølsepavillonen på Torvet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce