Annonce
Horsens

Pædagog: Vi er gode til at finde løsninger - også når vi mangler hænder

- Nogle gange er jeg glad, når jeg går på arbejde. Nogle gange synes jeg, der er hårdt. Men jeg er glad for mine kolleger, og jeg er glad for at kunne gøre en forskel, for jeg er god til mit arbejde og har et godt håndværk, siger Janne Vestergaard om arbejdet som pædagog i børnehaven. Foto: Morten Pape. Foto: Morten Pape

Vi har for få ressourcer, lød det, da BUPL spurgte medlemmerne om deres arbejdsforhold. - Men vi er gode til at finde løsninger, fortæller Janne Vestergaard om hverdagen som pædagog i Børnehaven Flintebakken.

Horsens: Janne Vestergaard har arbejdet som pædagog i 24 år, hvor meget har forandret sig i jobbet.

- Presset er steget i de år, og det er sket langsomt. Kollegerne løber stærkere, og overskuddet til kollegerne er blevet mindre. Man er meget mere fokuseret på sit eget, fortæller pædagogen, som de seneste otte år har arbejdet i Børnehaven Flintebakken.

Samtidig er hun ikke i tvivl:

- Jeg tror "kun", det er pædagogerne, der oplever det, fordi vi er gode til at finde løsninger. Det er vi opdraget til. Men når man mangler hænder, står man hele tiden i dilemmaer og skal vurdere, hvad der er bedst at gøre i den konkrete situation. Vi gør altid det bedste. Det er vi gode til.

Som for eksempel når der tikker sygemeldinger ind fra personalet.

- Så arbejder vi ikke i fire grupper, som vi havde planlagt, men måske med én lille gruppe, mens andre laver aktiviteter på legepladsen. Det er også godt, men det er noget andet end det, vi havde planlagt. Vi leverer varen, det ved både vi og forældrene. Vores børn trives, og der bliver taget hånd om dem, er Janne Vestergaards oplevelse.

Annonce

BUPL undersøgelse

Pædagogernes fagforening BUPL gennemførte i juni en landsdækkende, repræsentativ undersøgelse blandt medlemmer, der arbejder i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.

Svarprocenten i Horsens var 36, her er nogle af de lokale svar:

83 pct. oplever meget ofte eller ofte, at de mangler tid til at drage omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel.

77 pct. oplever, at der generelt ikke er personaleressourcer nok til de opgaver, pædagogerne skal løse.

76 pct. oplever sjældent eller aldrig at have tilstrækkelig tid til at iagttage og observere børnene.

46 pct. oplever meget ofte eller ofte, at de må aflyse ture ud af huset på grund af personalemangel.

76 pct. oplever, at der i dag er flere børn med fysiske og psykiske udfordringer i institutionen end tidligere. Samtidig svarer 94 pct., at de ikke har nok ressourcer til arbejdet med sidde børn.

Hov, en lille frø. Sådan dukker der mange uplanlagte oplevelser op i hverdagen. Foto: Morten Pape

Kan føle, jeg ikke når det hele

Janne Vestergaards drømmescenaria er en fordobling af personalet.

- Så kunne vi levere et helt andet tilbud. Men det er jo ikke realistisk.

Og hun er realistisk.

- Jeg kan også nogle gange føle, at der er for lidt tid til omsorg. At jeg ikke har nået det hele, gjort de pædagogiske observationer, vi skal bruge i arbejdet. Det er ikke katastrofalt, men heller ikke optimalt. For eksempel, når man går hjem og tænker: Gud, jeg har slet ikke set Gustav i dag - men det ved jeg, der er andre, der har.

Det gælder også om at erkende, at man arbejder i en politisk styret organisation. Der er en ramme, som man arbejder indenfor, og man får, hvad man betaler for. Den ramme sætter politikerne, siger Janne Vestergaard.

Mangel på ressourcer fylder ikke i snakken i hverdagen i børnehaven. - Men vi mærker det hver dag, hvor der er en eller anden omrokering for at få hænderne til at række, siger Janne Vestergaard. Foto: Morten Pape

Alt handler om læring

Kravene til indholdet i dagen har forandret sig. Pædagoger passer ikke børn, pædagoger står for læring.

- En gang ville man råbe: Hov, du skal få dine støvler på, hvis barnet gik ud på legepladsen uden støvler. I dag spørger man, hvordan kan det være, at du ikke har nogle støvler på? Det er en anden anerkendende tilgang.

En ordre er udskiftet med at få barnet til at reflektere og dermed lære noget af situationen.

Højtlæsning er blevet en meget mere bevidst handling.

- Læser vi en bog i dag, starter jeg med at fortælle, hvilken type bog det er. For eksempel en kapitelbog. Vi snakker om, hvem forfatteren er og om illustratoren. Ja, vi bruger det ord. Så læser vi bogen. Forleden handlede bogen blandt andet om biksemad. Så stopper jeg og spørger, om nogen ved, hvad biksemad er, og vi snakker om det. Om ordet at bikse. Senere efter frokost kan vi snakke om, at man kunne bruge resterne til at lave biksemad af. På den måde har vi utrolig stort fokus på sproget, fortælle Janne Vestergaard.

Og sådan er der fokus på læring i alle aktiviteter.

Med 24 års erfaring som pædagog, mærker Janne Vestergaard, at presset i arbejdet langsomt er steget gennem årene. Helt i tråd med BUPL's medlemsundersøgelse. Foto: Morten Pape

Travlhed fylder ikke snakken

Janne Vestergaard oplever aldrig, at hun er alene med børnene.

- Men man kan godt være to voksne til 70 børn på legepladsen, mens andre putter børn, er til pause eller løser andre opgaver.

Antallet af medarbejdere er ret stabilt hen over året, men 1. maj går de store børn ud af børnehaven, og så kommer der løbende nye børn til. Tidligere gav det luft i en periode, men den luft er stort set væk, da børnehaven lynhurtigt er fyldt op igen.

Mangel på ressourcer fylder ikke i snakken i hverdagen.

- Men vi mærker det hver dag, hvor der er en eller anden omrokering for at få hænderne til at række.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce