Annonce
forside

Pårørende efterlyser vidner til hjemmerøveri: Det har været voldsomt

Politi og pårørende efterlyser vidner til et hjemmerøveri i Hedensted. Arkivfoto

Parret, der søndag morgen blev udsat for et hjemmerøveri på Hedebogade i Hedensted, er meget påvirkede, fortæller pårørende. Parrets spædbarn var heldigvis ikke hjemme, men kunne være blevet ramt af den væske, som blev kastet ind i soveværelset under indbruddet.

Hedensted: En pårørende til det par, der søndag morgen blev udsat for et hjemmerøveri, efterlyser nu vidner.

Har nogen set noget omkring kl. syv søndag morgen på Hedebogade i Hedensted eller vejene deromkring, opfordrer familien til, at man hurtigst muligt henvender sig til politiet.

- Det har været en meget voldsom oplevelse for dem. Tyvene har tømt stuen, mens de lå og sov og har måske troet, at det ikke var nogen hjemme, fordi der ikke var en bil i indkørslen. De vågner ved, at der bliver kastet væske på dem, og det lugter brændbart, så de tror, at nogen måske vil sætte ild til dem, fortæller den pårørende, som ikke ønsker at stå frem ved navn, men hvis identitet er redaktionen bekendt.

Parret kommer hurtigt på benene og kan fornemme, at nogen løber fra huset, men når ikke at se mere.

Spædbarn var ikke hjemme

Den pårørende fortæller, at parret har et fem måneder gammelt barn, som heldigvis blev passet af noget anden familien den morgen.

- Men vuggen stod i soveværelset, så væsken kunne have ramt barnet, eller det kunne have fået noget på sig, hvis de havde taget det op af vuggen, fortæller den pårørende.

Parret måtte igennem både afhøringer og undersøgelser i henholdvis Vejle og Aarhus søndag, og hele dagen måtte de ikke have kontakt med deres barn, fordi der var usikkerhed omkring, hvad væsken var.

- Væsken, som de fik på skulder og hoved, sved helt vildt og lugtede brændbart, men vi ved endnu ikke, hvad det er, siger den pårørende til Folkebladet.

I forbindelse med indbruddet blev der stjålet Y-stole, designerlamper, malerier og en del pyntegenstande.

Leder af Efterforskningscenter Nord hos Sydøstjyllands Politi, vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, oplyser, at politiet gerne vil i kontakt med vidner, der ved noget om en hvid Peugeot stationcar, som er blevet set køre væk fra huset.

- Vi har ikke kendskab til andre sager, hvor der er blevet sprøjtet med væske. Der kan godt gå noget tid, inden vi kan få svar på, hvilken væske det er, siger Lars Peter Madsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

Annonce