Annonce
Debat

På vej mod nyt våbenkapløb

Oprustning: I forbindelse med 100-året for afslutningen af 1. Verdenskrig den 11. november er det tankevækkende, hvor lidt vi har lært af historien.

Vi er vidne til, hvordan de sidste rester af den vilje til global afrustning, som endnu gjaldt indtil for få år siden, er ved at visne. I oktober bebudede USA's præsident, at man ville annullere INF-aftalen (The Intermediate-Range Forces) fra 1987 med det daværende Sovjetunionen. Aftalen skulle eliminere raketter med en rækkevidde mellem 500-5.500 km.

Fra amerikansk side har der gentagende gange lydt, at russerne "snyder". Russerne har på deres side ment, at de opstillede raketter i Rumænien og de planlagte i Polen er brud på traktaten. Det ville være let at finde ud af, hvad der er rigtigt, såfremt man kunne blive enige om en gensidig inspektion, men det ser ikke ud til, at viljen er til stede.

Samtidig ser det ud til, at den sidste store nedrustningsaftale START (der begrænser antallet af missiler med atomsprænghoveder), der udløber i 2021, ikke vil blive forlænget. Baggrunden skulle være, at der er kommet så mange nye spillere på banen, at en forlængelse ikke giver mening, og samtidig begrænser aftalen USA's muligheder for at udvikle våben til at forsvare sig med.

At et nyt kapløb er sat i gang, ses blandt andet af, at det forlyder, at både USA og Rusland er ved at udvikle "præcisionsatomvåben" ud fra devisen, at man bør have meget isenkram for at have noget at handle med - såfremt man engang skulle forhandle om ny afrustning. Om Kina har et program vides ikke, men lur mig om det ikke er tilfældet.

Det nye er, at hvor der før i tiden kun var to spillere på banen, så har vi i dag tre og eventuelt fire, hvis vi tager Indien med. Så der er nok til at kappes om, hvem der kan splitte kloden ad først.

Med spillere som Donald Trump og hans rådgiver John Bolton på banen kan det løbe én koldt ned ad ryggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Læserbrev

Menighedsrådsmedlem: Folkekirken befinder sig i frit fald mod den totale tomhed

Læserbrev: Først en varedeklaration: Betragtningerne i dette læserbrev vil kun interessere en meget lille minoritet af læserne. De fleste kan derfor med sindsro blade videre til avisens øvrige sider. Men nu til sagen: Der eksisterer et fænomen, som hedder menighedsråd. Det er formelt set et folkevalgt organ, men reelt interesserer menighedsrådsvalgene hvert fjerde år ikke folket en kaffekande. Ingen går hen og stemmer. I f.eks. Vor Frelsers Sogn, hvor der bor 10.000 sjæle, var valgdeltagelsen ved det seneste menighedsrådsvalg på 22 personer med en gennemsnitsalder på 101 år. De nævnte tal er cirkatal, men de er ikke helt ved siden af realiteterne. I øvrigt var der slet ikke noget at vælge imellem, da alle stillede op på samme liste, tilsvarende måden hvorved man arrangerer "demokratiske valg" i Nordkorea. Jeg havde selv den ære at blive en af valgets store stemmeslugere med syv personlige stemmer. Menighedsrådene lever derfor en lun og skjult rede-tilværelse, som får mig til at tænke på Harald Bergstedts smukke linjer "Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere". Tillige indeholder menighedsrådsmøderne kun en endeløs snak om mursten og penge. Sidstnævnte er Folkekirken som bekendt storforbruger af. Dette totale fravær af ånd er mit anliggende her. Åndsfraværet manifesterer sig ikke kun ved menighedsrådsmøder, det fylder hele Folkekirken, som befinder sig i frit fald mod den totale tomhed. Et grelt eksempel er Getsemane Kirken i Houmannsgade, hvor der dyrkes Yin yoga hver mandag aften. Ideen er blevet til en enorm succes, som hver gang fylder kirken med identitetsforvirrede individer. Her befinder de sig i liggende på kirkegulvet, mens de hengiver sig til den taoistiske åndretning, som Yin yoga er. Der er bare den hage ved mandagsaftenerne, at de altså intet har med kristendom at gøre. Det kulturelt fjerne fænomen, som hedder Yin og Yang, er ikke så uskyldigt som Gøg og Gokke. Taoismen opererer såmænd med alkymi, forfædrekult og magi. Det ved de henslængte på gulvbrædderne sikkert intet om, for de kender næppe fænomenets åndelige rødder. Men man kunne måske forvente, at præster og menighedsrådsmedlemmer vidste det - eller i hvert fald gerne ville vide det - og derefter ikke kunne drømme om at bringe det ind i kirken. Jeg rejste sagen ved det seneste menighedsrådsmøde, og det var som at slå i en dyne af uvidenhed og ligegyldighed. Hvor er det befriende, at jeg ikke mere er formand for menighedsrådet og derfor ikke skal holde kæft og være solidarisk med ethvert fravær af indsigt. Som menigt medlem kan jeg igen informere de få interesserede om realiteterne i jernindustrien. Som tillægsgevinst forårsager min offentlige meddelsomhed også en ganske forfriskende forargelse ved møderne.

Annonce