x
Annonce
Danmark

På trods af flere registrerede tilfælde: Coronavirus ser fortsat ud til at være på retur

- Den smitte, der kommer udenfor Kina, får ikke lov at løbe frit nogle steder, forklarer Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut. Pressefoto
På trods af flere registrerede tilfælde af coronavirus i Kina, vurderer Statens Serum Institut fortsat, at virussen er på retur. Stigningen i antallet af smittede skyldes blot en ændret registreringspraksis, lyder det.

Virus: Det seneste døgn er antallet af registrerede smittetilfælde med coronavirus i Kina steget eksplosivt, og det kan få nervøsiteten til at stige blandt danskerne. Men det er der ingen grund til, lyder det fra Statens Serum Institut. Ifølge WHO skyldes stigningen blot, at Kina har taget en ny klinisk diagnosticeringsmetode i brug.

- Vores vurdering er fortsat, at virussen er på retur. Men vi er også klar over, at vi skal være kritiske over for de tal, der kommer fra Kina, og derfor lytter vi også meget til andre vurderinger af situationen. Vi følger med i, hvad der sker de næste uger, men vi er forsigtige optimister, siger Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut.

Ændringen i antallet af registrerede tilfælde får derfor ikke sundhedsmyndighederne til at ændre anbefalinger.

- Danskerne skal tage det helt roligt. Hvis man har været i Kina og får symptomer, skal man selvfølgelig kontakte sundhedsvæsenet per telefon og få vejledning i, hvad man skal gøre. Men danskerne skal leve videre i deres liv uden bekymring, siger Kåre Mølbak.

I virkeligheden skal det stigende antal registrerede tilfælde ses som et positivt tegn, vurderer han.

- WHO siger, ændringen i deres registreringspraksis skyldes, at kineserne er nået længere i inddæmningsfasen, så nu er der fokus på også at registrere folk, der er meget mildt syge. Samtidig er der konstrueret flere sygehuse, og der er kommet flere laboranter og læger ud. Det er tegn på fremskidt, at de nu har en mere omhyggelig registreringspraksis, siger direktøren.

Annonce

- Kinas inddæmning virker

Samtidig med det høje antal smittede, slog antallet af dødsfald som følge af virussen også rekord onsdag. Men det bør heller ikke bekymre danskerne, vurderer direktøren fra Statens Serum Institut.

- Det er nogle patienter, der blev smittet for flere uger siden, som dør nu. Dødstal vil på den måde altid virke bagud under et udbrud, siger Kåre Mølbak.

Han oplyser, at endnu et godt tegn er, at 99 procent af smittetilfældene fortsat er registreret i Kina.

- De gør noget i Kina, der virker. Den smitte, der kommer udenfor Kina, får heller ikke lov at løbe frit nogle steder. Derfor ser det ud til, at inddæmningsstrategien kan lykkes, siger Kåre Mølbak.

Det er primært voksne og ældre, der i forvejen er svækkede, som bliver smittet med virussen. Det kan eksempelvis være ældre, der har en lungesygdom, en muskellidelse eller er i behandling for kræft. Sundhedsmyndighederne regner fortsat med, at dødeligheden er omkring 2 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Kultur

Alt aflyst til og med august: Horsens & Friends-direktør er overrasket

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce