Annonce
Erhverv

På besøg i Hestens hule: Iværksætter og byrådsmedlem Jens Peter Hansen vil løse cyklisternes parkeringsproblemer

Jens Peter Hansen ankom på cykel, da han skulle præsentere sin virksomhed for hestene. Foto: Annelene Petersen
Jens Peter Hansen, der af mange vil være kendt som Venstre-medlem af Randers Byråd, var blandt de iværksættere, som søgte lykken hos investorerne i Hestens Hule. Han stillede op med et produkt, som bidrager til bedre folkesundhed, bedre klima, mindre trængsel på vejene samt løser cyklisternes parkeringsproblemer.

Randers: Nøjagtigt som det er tilfældet med løverne i DRs "Løvens Hule", så er hestene i Erhverv Randers' pendant "Hestens Hule" heller ikke til fals for iværksætteres begejstring for egne ideer og produkter.

Det måtte blandt andre Jens Peter Hansen sande, da han som den ene af fem håbefulde iværksættere stillede op foran panelet på syv investorer i Hestens Hule, der onsdag havde premiere i Thor Lounge i Cepheus Park Randers.

Selv om Jens Peter Hansen, der udover for sit hverv som byrådsmedlem for Venstre er kendt for sin store passion for at cykle samt sin mangeårige kamp for at få flere til at cykle mere, med smittende entusiasme redegjorde for sit produkts fortræffeligheder, skortede det ikke på skepsis og kritiske spørgsmål fra hestene.

Annonce

Overbevisende

Men Jens Peter Hansen svarede overbevisende på dem alle og kunne efter sin optræden forlade hulen med aftaler om videre dialog med to af investorerne, Jan Hørby og Stig Bay Rasmussen.

Det var med smittende entusiasme, at Jens Peter Hansen redegjorde for kvaliteterne ved sit produkt, Bikeep. Foto: Annelene Petersen

Bikeep hedder Hansens firma, som deler navn med produktet, et cykelstativ, som effektivt sikrer mod tyveri af cyklen. Til gengæld er det også væsentligt dyrere end de almindeligt kendte stativer, hvorfor han han også satser på at sælge Bikeep til eksempelvis kommuner, transportselskaber, boligselskaber og dagligvarekæder.

- Vi skal have flere til at cykle, fordi det vil løse et voksende problem med overvægt hos danskerne, det vil løse stigende trængselsproblemer på vores veje, og det vil mindske udledningen af CO2 og dermed være godt for klimaet.

- Med andre ord er det i høj grad i samfundets interesse, at så mange som muligt cykler i stedet for at køre bil, sagde Jens Peter Hansen, som også havde taget lidt statistik med:

- To tredjedele af danskerne har under 30 kilometer til arbejde, og hele 47 procent har under 10 kilometer.

Annonce

Dyre cykler

Bikeep kommer ind i billedet ved, at tendensen går i retning af, at flere køber dyre cykler, ikke mindst er salget af el-cykler stærkt stigende.

Jens Peter Hansen er her flankeret af de syv heste/investorer. Fra venstre er det Poul Erik Nielsen, Søren Mark Andersen, Jannie Lymann, Jan Hørby, Stig Bay Rasmussen, Christian Krogh og Ronnie Bach Nielsen. Foto: Annelene Petersen

- Enhver cykeltur starter og slutter med en parkering. Og er det for besværligt og for risikabelt  at parkere sin cykel, vil mange fravælge den som dagligt transportmiddel. Med Bikeep er det både nemt og sikkert, sagde Jens Peter Hansen.

Hestene var generelt enige om, at cykelstativet, hvormed man let og effektivt sikrer sin cykel med et kreditkort eller en app, var smart. Og selv om der fra flere af investorerne blev givet udtryk for, at "prisen for stativerne er en udfordring" (4300 kroner men faldende ved køb af flere), kunne de fint få øje på potentialet.


Vi skal have flere til at cykle, fordi det vil løse et voksende problem med overvægt hos danskerne, det vil løse stigende trængselsproblemer på vores veje, og det vil mindske udledningen af CO2 og dermed være godt for klimaet.

Jens Peter Hansen


- Jeg kunne godt finde på at byde ind, men vil i så fald også være med, sagde Jan Hørby efter Jens Peter Hansens præsentation, og den var iværksætteren helt med på.

- Jeg er slet ikke interesseret i kun at få penge. Jeg er tværtimod ude efter samarbejdspartnere, som kan bidrage med erfaring og gode ideer til, hvordan vi får det her bredt ud, sagde han.

Annonce

Leasing?

En anden investor, Stig Bay Rasmussen, viste også interesse og ville gerne drøfte muligheden for at supplere med et system, hvor virksomheder kunne lease cykelstativer.

Jens Peter Hansen kunne således tage hjem med to mødeaftaler med investorer om mulig udvikling af sin virksomhed.

Bikeep, som Jens Peter Hansen har sikret sig eneforhandlingen af i Danmark, er udviklet og fremstilles i den estiske hovedstad Tallinn. I Danmark har han foreløbig solgt cykelstativer til Midtjysk Jernbanes stationer på Lemvig-banen og til Furesø Kommune, som stiller dem op ved flere af dens togstationer.

De øvrige fire iværksættervirksomheder, som onsdag havde foretræde for hestene var:

Floofers ved Carol Sannes, Prounit Frames ved Michael Kristensen,, Master QMS ved Nikolaj Sørensen og Spor1 ved Kasper Reisner og Rasmus Langkilde.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce