Annonce
Horsens

På grund af corona stod studerende uden praktikplads - nu får de tilbud om SU i praktikperioden

- Den midlertidige omlægning betyder, at de studerende, der i øjeblikket mangler en praktikplads, får mulighed for at fortsætte deres studie, konstaterer Annette Poulsen. Arkivfoto: Martin Ravn
I stedet for løn kan kommende handelsøkonomer uden praktikplads få SU i praktiktiden.
Annonce

Horsens: Nogle af de studerende, der står over for at skulle ud i praktik i det private erhvervsliv, har fået en akut udfordring. Corona-situationen og de økonomiske konsekvenser heraf har fået flere virksomheder til at holde igen med at oprette lønnede praktikpladser.

Det kan helt konkret mærkes blandt dem, der studerer til handelsøkonom på Erhvervsakademiet Dania, der har campus i Horsens. Men nu er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kommet dem til undsætning.

Alle, der endnu ikke har fået en lønnet praktikplads, kan nu få SU i deres praktikperiode, og dermed gå ud og tilbyde deres arbejdskraft til virksomheder, der vil ansætte dem i praktik uden at skulle betale dem løn.

- Det er helt afgørende, at de berørte studerende ikke skal bremses midt i deres uddannelse, men kan fortsætte i praktik. Hvis ikke de får mulighed for at komme i praktik som planlagt, vil det betyde en længere studietid, eller i værste fald, at flere helt vil stoppe deres uddannelse. Derfor er jeg glad for, at vi har kunnet løse den akutte udfordring på denne her måde, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Annonce

En fantastisk mulighed

Helt konkret bliver det muligt at omlægge op til halvdelen af praktikpladserne fra løn til SU på de berørte uddannelser. Løsningen gælder for studerende, som begynder deres praktik i efteråret. Der er således tale om en midlertidig løsning på en akut udfordring.

- Ordningen henvender sig til studerende, der ikke har indgået en aftale dags dato, og det giver dem en helt fantastisk mulighed til at søge praktikplads på nye vilkår, fortæller Annette Poulsen, der er campuschef i Horsens og videnunivers-ansvarlig for handel i Erhvervsakademi Dania.

- De har naturligvis forsøgt, men på grund af coronaen har det været problematisk. Det her er en god håndsrækning, men nu skal de så også i arbejdstøjet for at sikre sig en praktikplads, konstaterer hun.


Det her er en god håndsrækning, men nu skal de så også i arbejdstøjet for at sikre sig en praktikplads.

Annette Poulsen, campuschef i Horsens og videnunivers-ansvarlig for handel i Erhvervsakademi Dania


Erhvervsakademiet Dania har ikke en oversigt over, hvor mange studerende, der vil få gavn af omlægningen fra løn til SU i praktiktiden. Ifølge Annette Poulsen er der blandt de handelsøkonom-studerende i Horsens fire ud af 26-27 studerende, som endnu ikke har fået en praktikplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce