Annonce
Udland

På et år er Thunbergs skolestrejke blevet en klimabevægelse

Kirsty Wigglesworth/Ritzau Scanpix
Tirsdag er det et år siden, at Greta Thunberg første gang blev væk fra skole for at strejke for klimaet.

Tirsdag er det et år siden, at skoleeleven og klimaaktivisten Greta Thunberg første gang strejkede fra skole i et forsøg på at råbe politikerne op.

På blot et år er svenske Greta Thunberg gået fra at være en enlig demonstrant til at være en ledende figur i kampen mod klimaforandringer.

Mandag 20. august 2018 stillede den dengang 15-årige Thunberg sig for første gang op foran Riksdagen i den svenske hovedstad, Stockholm, med et skilt med påskriften: "Skolestrejke for klimaet".

I september sidste år iværksatte den svenske teenager en ugentlig skolestrejke hver fredag under navnet "Fridays for Future" for at få politikerne til at tage klimaudfordringerne seriøst.

Det blev et koncept, der hurtigt bredte sig til andre lande. I marts 2019 nåede antallet af skoleelver, der deltager i den verdensomspændende skolestrejke, flere end to millioner i 135 forskellige lande.

Således er Greta Thunberg blevet symbolet på den unge generations kamp mod klimaforandringerne. Hun kritiserer de voksne for at "skide" på sin generations fremtid ved ikke at handle.

Den nu 16-årige svensker har holdt taler for politikere og topchefer fra hele verden. Hun er blevet nomineret til en nobelpris og er blevet udnævnt til en af verdens mest indflydelsesrige personer af det amerikanske magasin Time.

Men mens nogle nærmest ser hende som en frelser, så er hun blevet et hadeobjekt for andre. Franske politikere har blandt andet kaldt hende for en potentiel modtager af "nobelprisen i at sprede frygt".

De ofte personlige angreb på svenskeren synes særligt at komme fra personer et godt stykke ude på den politiske højrefløj, konstaterer det britiske magasin GQ.

Hovedpersonen selv tager kritikken roligt.

- Det er mærkeligt, at de kritiserer mig så meget personligt. Hvordan jeg er, hvem jeg er, hvem mine forældre er, og hvad jeg bør gøre. Det viser, at de ikke kan argumentere for deres sag, siger Greta Thunberg.

Thunberg har trods sine mange pjækkedage færdiggjort grundskolen og tager nu et sabbatår for at fokusere på klimaet på fuld tid.

Første stop er New York, hvor der i september er klimatopmøde.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce