Annonce
Horsens

På besøg på vandværket: Vandet fra undergrunden smager lidt af mose og gamle cykelslanger

På rundvisningen smagte vi på både råvand og efterfølgende det rensede vand. Begge dele er ganske sundt, men der var tydelig forskel i smagen. Foto: Jakob Nørgaard
25 af Folkebladets abonnenter var mandag på Rugballegård Vandværk. Her smagte vi på ubehandlet vand direkte fra undergrunden og besøgte værkets atomsikrede beskyttelsesrum.

Horsens: Det er ganske ufarligt, men for nogle var det lidt af en overvindelse at sætte flasken for munden.

25 af Folkebladets abonnenter var mandag eftermiddag på besøg på Rugballegård Vandværk, og her fik vi lejlighed til at smage på det såkaldte råvand, altså det ubehandlede vand hentet op fra en af de seks boringer 100 meter under jorden.

- Det smager lidt af mose, lød det fra en af deltagerne.

- Cykelslanger, lød det fra en anden, mens der også var andre, der efter at have lugtet til vandet, var overraskede over, at det egentlig slet ikke var så slemt.

Efterfølgende fik vi det rensede, helt almindelige postevand tappet fra en anden beholder i flaskerne, og det gled lidt lettere ned.

Vandet er omtrent otte grader varmt, når det hentes op fra boringen. Det er middeltemperaturen for hele året. For nogle år siden var det syv grader varmt. Ganske tankevækkende i disse klima-tider.

Vi ved faktisk ikke, hvad der er i beholderne, for vi har aldrig været inde i dem. Det virker, og hvorfor ødelægge noget, der fungerer.

Bo Stentoft, driftsleder, Samn Forsyning

Beholdere passer sig selv

Driftsleder Bo Stentoft var guide på turen. En erfaren mand med 35 år hos Horsens Vand, senere Samn Forsyning, bag sig.

Han kunne blandt andet fortælle, at vi er blevet bedre til at holde måde med vandet. I dag bruges der 14 millioner liter vand dagligt i Horsens. Det tal var "i gamle dage" på 17 millioner liter. Og det på trods af, at byen er vokset meget siden da.

Bo Stentoft ledte os hen til de de grønne beholdere, filtreringsanlægget, der renser vandet for det uønskede jern, mangan med mere. Her sørger små mikroorganismer for at fjerne de stoffer, der egentlig ikke er så skadelige, men som ødelægger vaskemaskiner, vasketøjet og ledningsnettet.

Beholderne står nøjagtigt, som de har gjort det i mere end 40 år.

- Vi ved faktisk ikke, hvad der er i beholderne, for vi har aldrig været inde i dem. Det virker, og hvorfor ødelægge noget, der fungerer, konstaterede driftslederen.

Efterfølgende besøgte vi det atomsikrede beskyttelsesrum, der blev etableret under Den kolde Krig, og hvorfra medarbejderne i princippet ville kunne sikre rent drikkevand til et atomkrigs-ramt Horsens.

- Som et lukket anlæg er Rugballegård ikke beskyttet mod atombomber, men mod bestråling. Dengang var det et krav, at vi etablerede et beskyttelsesrum. Det har heldigvis aldrig været i brug, og i dag bruger vi det mest som lager og et lille museum, fortalte Bo Stentoft.

Postevand slår flaskevand

Rugballegård Vandværk blev bygget i 1976-1977 og var dengang, ifølge Bo Stentoft, Nordeuropas mest innovative vandværk.

Modsat andre vandværker på den tid blev vandet her iltet med ren ilt i et lukket rum.

Det var en simpel nødvendighed, for værket blev bygget i et industriområde, der havde brug for vand, men hvor den normale iltning i det fri ikke var en god idé.

Senere viste det sig så også, at den rene ilt var langt mere effektiv til at fjerne stoffer som jern, mangan og arsen.

Vandflasken, som vi brugte ved starten af besøget, fik vi med hjem, og det var med opfordringen til at bruge den rigtigt meget.

- Vand fra hanen har faktisk en noget højere kvalitet end det kildevand, du køber på flaske. Kravene til os er nemlig en hel del større end til producenterne af flaskevand, sagde Bo Stentoft.

Helle Bach Jørgensen, projektleder hos Samn Forsyning, forsynede først abonnenterne med råvand og derefter fik vi flasken fyldt med almindeligt vandhanevand. Foto: Jakob Nørgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce