Annonce
Odder Håndbold

Overraskende point til Odder

Matias Damgaard blev topscorer for hjemmeholdet, da Odder overraskende spillede uafgjort med topholdet TMS Ringsted. Foto: Søren E. Alwan
Odder spillede overraskende uafgjort med topholdet TMS Ringsted, og så burde holdet endda have vundet.

Odder: På forhånd var Odders håndboldmænd i 1. division ikke levnet de store chancer mod topholdet TMS Ringsted. Det opgør og næste rundes kamp mod rækkens nummer to fra HC Midtjylland var egentlig blot forretten til de afsluttende og yderst vigtige kampe mod de andre hold i bunden og den nederste halvdel af den næstbedste række.

Det forhindrede dog ikke Odder i at ryste topholdet. TMS Ringsted kom ellers planmæssigt i front med 5-10, men derefter fik Jacob Trangeleds tropper fat og bragt sig i front med 12-11. Derefter fulgtes de to hold ad til 18-18, hvorefter TMS igen så ud til at trække fra.

Hjemmeholdet vendte imidlertid kampens udvikling igen og kom med godt et minut igen i front med 29-27. På det tidspunkt lignede det en sejr, men 1. divisions tophold fik reddet lidt af æren og det ene point med en udligning til 29-29.

Inden kampen startede ville jeg godt have solgt den for et point, men vi er lidt skuffede over, at vi ikke fik begge to, når vi nu førte med 29-27 så kort før tid. Men det var et skridt i den rigtige retning, sagde Jacob Trangeled.

For en uge siden faldt Odder-mandskabet helt sammen og tabte med 10 mål til FIF, så på den led var der tale om oprejsning for Odder.

- Det var vigtigt, at vi kom med et helt andet udtryk end i sidste uge mod FIF, og det må man sige, at vi gjorde. Ringsted var storfavorit, og på den måde var det lidt en gratis kamp, hvor spillerne kun kunne overraske.

- Vi kom dårligt fra start, og deres klassekeeper Frank Mikkelsen tog helt brodden af vores skytter, men efterhånden fik vi godt fat i deres stationære angreb, hvorpå de ret hurtigt gik over til syv mod seks. Der var mange måder, vi fik stoppet dem på. Vi scorede blandt andet flere gange i et tomt mål, og det blev en helt lige kamp, sagde Jacob Trangeled.

Kunsten for Odder bliver efter næste rundes kamp mod HC Midtjylland at omsætte den gode indsats i sejre over de øvrige hold i bunden af rækken.

Odder-TMS Ringsted 29-29 (12-12)

1. division, mænd

Målscorere for Odder: Matias Damgaard 7, Nichlas Hald Christensen 5, Michael Pedersen 3, Frederik Sørrig Damgaard 3, Nicolai Husum 3, Frederik Sass 2, Andreas Søgaard 2, Nicklas Møller 2, Jacob Larsen 1, Rasmus B. Larsen 1.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Restaurantforpagter efter coronaudbrud og serieindbrud: Det kan ikke blive meget værre

Annonce