Annonce
Horsens

Iværksættere fra Horsens overlever oftere end gennemsnittet

Anders Killmann Petersen, erhvervsdirektør i Business Horsens, anser et spirende iværksættermiljø som en vigtig faktor i en erhvervsby som Horsens. Arkivfoto: Mette Mørk
Blandt 1167 anparts- og iværksætterselskaber, der blev stiftet i Horsens Kommune mellem 2014 og 2018, har 95 procent klaret sig uden om alvorlige økonomiske vanskeligheder. Det placerer Horsens Kommune på en 25. plads blandt landets kommuner.

Horsens: 19 ud af 20 af de anparts- og iværksætterselskaber, der blev stiftet i Horsens mellem 2014 og 2018 har klaret sig uden om alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Det betyder, at blot fem procent af de i alt 1167 selskaber har været under konkurs, tvangsopløsning eller rekonstruktion, og den andel er lavere end på landsplan, hvor 7,5 procent af selskaberne har været i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Det viser en ny opgørelse fra regnskabsvirksomheden Dinero, der har opgjort tallene på baggrund af data fra CVR.

Målt op mod de øvrige danske kommune er Horsens nummer 25 på listen, når det kommer til kommuner, hvor færrest unge selskaber har været i alvorlige økonomiske vanskeligheder, og den placering glæder Anders Killmann Petersen, erhvervsdirektør i Business Horsens.

- Det er tilfredsstillende, at vi ligger i den lune ende. Noget af det, som jeg ved, vi er dygtige til i Horsens, er vores måde at håndtere iværksættere, fra de starter med en idé, til de skal ud at skaffe kapital. Vi holder dem i hånden langt hen ad vejen, blandt andet gennem iværksættermiljøer og de liberale erhverv, der står klar med gratis hjælp og input, siger han.

Annonce

Når man har en erhvervsby, hvor man er stærk i mange forskellige brancher, er det vigtigt, at der er nogen til at inspirere og puste en i nakken. Der er de nye upcoming virksomheder dygtige til at skubbe lidt til de etablerede virksomheder i Horsens.

Anders Killmann Petersen

It, apps og dataindsamling

Anders Killmann Petersen oplever, at det særligt er inden for konsulentbranchen og it-branchen, at mange horsensianske iværksættere springer ud.

- Tendensen i samfundet viser, at flere og flere iværksættere laver it, apps og dataindsamling, og der betyder det noget, at vi er en uddannelsesby, for vi har mange studerende, der kommer ud med it-baggrund, siger Anders Killmann Petersen, der vurderer, at det er vigtigt for en erhvervsby at have et spirende iværksættermiljø.

- Når man har en erhvervsby, hvor man er stærk i mange forskellige brancher, er det vigtigt, at der er nogen til at inspirere og puste en i nakken. Der er de nye upcoming-virksomheder dygtige til at skubbe lidt til de etablerede virksomheder i Horsens, siger han.

En god kombination

Mens det står godt til i forhold til overlevelsesrate blandt unge selskaber i Horsens Kommune, står det knap så godt til i forhold til omfanget af nyopstartede virksomheder i kommunen. Som Folkebladet for nyligt kunne fortælle, er Horsens Kommune nummer 54 blandt landets 98 kommuner, når det kommer til antallet af flest nystiftede virksomheder i 2018 pr. 1000 borgere mellem 18 og 64 år.

- Men ét er, hvor mange der starter op, noget andet er, hvor mange der overlever. Det må være vigtigt, at der blandt dem, som starter op, er så mange som muligt, der overlever og vækster, siger Anders Killmann Petersen, der gerne ser en kombination.

- Hvis vi kan øge antallet af nystartede virksomheder og beholde overlevelsesraten, så ville det være supergodt, siger Anders Killmann Petersen.

Opgørelsen over kommuner med størst overlevelsesrate blandt unge selskaber toppes af Ærø, Thisted og Billund, mens Albertslund, Ishøj og Vallensbæk ligger i bunden.

Generelt klarer kommunerne i Horsens' område sig godt. Skanderborg Kommune ligger nummer fire, Odder ligger nummer 10, Ikast-Brande ligger nummer 11, Vejle ligger nummer 18, og Hedensted ligger nummer 20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce