Annonce
Østjylland

Overlæge: Kosten er lige så vigtig som medicin og kirurgi

Centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital kunne onsdag fejre sin et års fødselsdag. De leverer hver dag mad til mere end 1000 indlagte patienter, der skal nødes til at spise mere, end de har lyst til. Foto: Jens Thaysen.
Aarhus Universitetshospital arbejder målrettet med ernæring. Den rigtige kost er nemlig genvejen ud af sygehuset for patienterne.

SKEJBY: Aarhus Universitetshospital står hver dag med 1000 kræsne patienter, der ikke vil spise. De skal overbevises om, at den rigtige ernæring er lige så vigtigt del af behandlingen som kirurgi og medicin.

- Patienter, der er syge, spiser for lidt og har tabt sig før de bliver indlagt, er i risiko for at få et dårligere forløb med komplikationer til operationen, infektioner, dårligere genoptræning, manglende muskelmasse, siger Christian Lodberg Hvas, overlæge, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme og medlem af ernæringsudvalget på Aarhus Universitetshospital.

Men hvis patienterne, der er i ernæringsmæssig risiko, får den optimale kost, både før og efter de skal gennemgå en operation, bliver de ikke alene hurtigere raske. Man halverer også risikoen for at de dør inden for de første tre måneder efter operationen til fem fra 10 procent ifølge overlægen.

På Aarhus Universitetshospital har de øget fokus på, at patienterne får den helt rigtige kost. De har rekonstitueret ernæringsudvalget.

- Op til sygehusfusionen har det ligget lidt stille. Nu relancerer vi det, med repræsentation fra der forskellige afdelinger og faggrupper. Vi har fået kontaktpersoner ude på alle sengeafdelingerne, fortæller Kirstine Leth Hjort, oversygeplejerske og formand for ernæringsudvalget på AUH.

Annonce

Man kan tænke, de skal jo bare have noget mad og noget sovs, og så skal det nok gå. Men når vi taler med de syge, og ser den virkelighed de er i, når de ligger og kaster op, har feber og egentlig bare vil dø. Så er det man skal have noget professionel ernæringsterapi,

Christian Lodberg Hvas

At leve eller dø

Problemet er, at mange menesker helt mister appetitten, når de bliver syge. Det er proteiner, patinterne har brug for – masser af proteiner.

- Grundlæggende mere end man har lyst til. Vi prøver at betvinge naturen, der helst vil have at fru Jensen lægger sig hen og dør – og det vil hun måske også i virkligheden helst selv. Men når hun kommer over sin lungebetændelse og ud på den anden side. kan hun godt se, at det ville hun alligevel ikke, siger Christian Lodberg Hvas.

Hvordan får man fru Jensen til at spise?

- Ved at lave mad, hvor man kan få nok næring, ved at spise halve. Det, køkkenet her på sygehuset kan, er at lave proteinberiget mad, der rent faktisk smager godt. Og så skal driften fungere, så maden er varm, når den står foran patienten, og der skal være et miljø, hvor man får lyst til at spise, siger han.

58-årige Lone Beck er tidligere patient på Blodsygdomme, transplantationsafsnittet.

- I maj i år fik jeg ny knoglemarv, for at undgå at få leukemi. Det var en rigtig hård tid, hvor jeg kastede op og var meget træt, fordi jeg fik kemoterapi og meget anden medicin. Jeg kunne slet ikke spise, for mine slimhinder i munden var helt tørre, og jeg havde kvalme. Sygeplejerskerne på Blodsygdomme var rigtig gode til at forklare mig, hvor vigtigt det er at få mad gennem en sonde i denne situation. Da mine slimhinder var blevet bedre, forsøgte de konstant at lokke mad i mig. Det lykkedes mig at spise en lille portion mad hver dag og at drikke proteindrikke. Det var også en stor hjælp, at min mand var så god til at lave milkshakes, for det var netop sådan nogle ting, jeg kunne klare, siger hun.

Samarbejde på menuen

Der skal være noget på menuen, alle kan lide.

- Man kan tænke, de skal jo bare have noget mad og noget sovs, og så skal det nok gå. Men når vi taler med de syge, og ser den virkelighed de er i, når de ligger og kaster op, har feber og egentlig bare vil dø. Så er det man skal have noget professionel ernæringsterapi, siger Christian Lodberg Hvas.

Det handler om at danne sig et overblik over, hvad patienten kan spise, hvis de overhoved kan spise noget. Hvornår giver man sondeernæring, parenteral ernæring eller bare proteintilskud?

- Det kræver et stærkt tværfagligt samarbejde. Sygeplejerskeren screener og plejer patienterne ude i afdelingerne, de kliniske diætister varetager udregningerne af ernæringsbehov og lægerne er med til at lægge den overordnede behandlingsplan, hvor ernæringen indgår, siger Christian Lodberg Hvas.

Syge mennesker har ikke brug for grøntsager og glutenfri klidboller. Den proteinberigede kost indeholder dobbelt så meget energi som "almindelig mad". Foto: Jens Thaysen.

Manglende struktur

Lige så vigtigt er samarbejdet med kommunen, så de gode takter fortsætter, når patienten er udskrevet fra sygehuset.

Ser I genindlæggelser på grund af utilstrækkelig ernæring efter hjemsendelse?

- De alvorlige tilfælde er sjældne, men de fylder meget rent ressourcemæssig, fordi de patienter ofte er enormt syge, når de genindlægges. Vi skal have udviklet den kommunikation, så hjemmesygeplejersken ikke er i tvivl om, hvor hun skal ringe hen, siger Christian Lodberg Hvas.

Særligt patienter med specialiserede kostbehov - nyrepatienter der skal have dialysekost for eksempel - risikerer af falde mellem to stole.

- Hospitalet tænker, det må kommune tage sig af, men kommunen tænker, det har vi slet ikke fagspecifikke ressorcer til, siger Christian Lodberg Hvas.

Patienterne på Aarhus Universitetshospital, kommer ikke kun fra Aarhus Kommune.

- Vi starter i Aarhus, men vil gerne have det op på regionalt niveau. Der er ikke noget ernæringsudvalg i region Midtjylland, så der mangler en formel struktur, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce