Annonce
Horsens

Overlæge efterlyser underholdning til indlagte coronapatienter: Nogle får simpelthen en depression af at være indlagt

En overlæge på Regionshospitalet Horsens har bedt befolkningen om hjælp til at skabe flere positive stunder for de indlagte coronapatienter, der er isolerede i op til flere uger ad gangen. Foto: Morten Pape
I et Facebook-opslag søger en overlæge på Regionshospitalet Horsens læsestof og musikafspillere til isolerede coronapatienter, og der er allerede mange, der gerne vil hjælpe.
Annonce

At være indlagt med coronavirus er ikke kun fysisk udmattende. Det påvirker i høj grad også patienternes psykiske tilstand, fortæller Lise Svenningsen, overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens.

Derfor har hun skrevet et Facebook-opslag, hvor hun beder om hjælp til at skaffe underholdning til de isolerede patienter, såsom magasiner, tablets og musikafspillere.

- Det er en stor psykisk belastning for patienterne at være isoleret så længe. Nogle kan ligge her tre til fire uger, hvor de ikke kan få besøg eller trille en tur ud på gangen. Personalet er jo også pakket helt ind i beskyttende lag, så de her mennesker er næsten ikke i kontakt med nogen, siger Lise Svenningsen i en alvorlig tone.

- Nogle får simpelthen en depression af at være indlagt, og nogle holder nærmest op med at spise på grund af isolationen, konkretiserer hun.

Det er altså på den baggrund, at Lise Svenningsen beder befolkningen om hjælp til at skabe nogle flere positive stunder for de corona-ramte patienter på afdelingen, hvor der befinder sig en del ældre uden smartphones.

Annonce

Opslag delt 541 gange

Allerede et døgns tid efter, at opslaget blev publiceret onsdag aften, har opmærksomheden og donationerne overvældet Lise Svenningsen. Torsdag kl. 17 havde opslaget fået 280 likes, 84 kommentarer og var blevet delt 541 gange.

- Jeg synes, det er så flot, at befolkningen gerne vil hjælpe. Jeg er helt rystet på en positiv måde, siger Lise Svenningsen, der vurderer, at der ikke længere er særligt brug for læsestof, men snarere musikafspillere, tablets eller DAB radioer.

- Vi skal jo overholde en hel del hygiejnerestriktioner, så vi kan jo ikke bare lægge et blad ind på en stue, så det kommer til at tage lidt tid at få det organiseret. Derfor har vi mest brug for tablets mm., så patienterne kan høre musik, siger overlægen og uddyber, at det er alt for omfattende at rengøre bøger, og at der formentlig kun er mulighed for at klargøre et begrænset antal magasiner.


Jeg synes, det er så flot, at befolkningen gerne vil hjælpe. Jeg er helt rystet på en positiv måde.

Lise Svenningsen, overlæge, Regionshospitalet Horsens


Til at begynde med havde Lise Svenningsen tænkt, at dem der ville hjælpe kunne aflevere tingene til hospitalets reception eller hjemme hos hende, men de mange henvendelser gør, at de praktiske foranstaltninger ikke er helt på plads, både i forhold til aflevering og rengøring af tingene.

- Jeg håber, vi kan finde en god løsning i samarbejde med vores hygiejne-team, der gerne vil hjælpe. Derudover vi i gang med at søsætte flere intiativer, der kommer på et senere tidspunkt, siger Lise Svenningsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Gør noget: Gå en tur

Annonce