Annonce
Sport

OVERBLIK: Magnussen indledte Formel 1-karrieren på toppen

David Gray/Reuters
Kevin Magnussen endte på podiet i sit første grandprix. Han slutter som Haas-kører efter denne sæson.
Annonce

Kevin Magnussen bekræfter torsdag, at den igangværende sæson bliver hans sidste som Haas-kører - og den sidste i Formel 1 i hvert fald i denne omgang, da han søger mod andre klasser.

Den 28-årige dansker er i gang med sin syvende sæson som Formel 1-kører.

Her er nogle nedslag i Magnussens karriere:

* 2014:

Magnussen bliver ansat som Formel 1-kører hos McLaren. Han får en forrygende debut, da han bliver nummer to ved årets første grandprix i Australien. Magnussen kommer egentlig over målstregen som nummer tre, men Daniel Ricciardo bliver senere diskvalificeret, og Magnussen rykkes dermed op på andenpladsen. Det er til dato hans bedste grandprix-resultat.

Han ender sæsonen som nummer 11 med 55 point i VM-stillingen.

* 2015:

Til trods for en flot debut i 2014 bliver han vraget som kører i 2015.

Jenson Button bliver i stedet valgt som kører sammen med Fernando Alonso hos McLaren, og Magnussen tilbringer sæsonen som reservekører. Han var dog stand-in i sæsonens første løb i Australien, men kom aldrig til start.

* 2016:

Magnussen skifter til Renault og bliver igen fast Formel 1-kører. Han har dog svært ved at følge op på 2014-sæsonen og ender som nummer 16 med 7 point i VM-stillingen.

Han ender foran holdkammeraten Jolyon Palmer, der bliver nummer 18 med blot et enkelt VM-point.

* 2017:

Magnussen skifter til det nye Formel 1-hold Haas, der er blevet etableret året forinden. Her bliver han holdkammerat med Romain Grosjean. Magnussens bedste grandprix er i Baku, hvor han bliver nummer syv.

I VM-stillingen ender han som nummer 14 med 19 point.

* 2018:

I sæsonens første grandprix i Australien er Magnussen og Grosjean tæt på at levere et stort resultat. De ligger henholdsvis nummer fire og fem, da to mislykkede pitstop inden for kort tid sender dem begge ud af løbet.

Magnussen ender dog med karrierens bedste VM-resultat på 9.-pladsen med 56 point. Grosjean bliver nummer 14 med 37 point.

* 2019:

Magnussen indleder sæsonen godt med en sjetteplads i Det Australske Grand Prix. Det ender som sæsonens bedste placering.

Magnussen ender på 16.-pladsen i det samlede regnskab med 20 VM-point. Den franske holdkammerat Grosjean bliver nummer 18 med 8 VM-point.

*2020:

Haas har i en coronapåvirket sæson generelt svært ved at gøre sig gældende i grandprixerne. Efter 11 løb er det blot blevet til tre point til Haas. Magnussen har hentet et point, mens Grosjean har hentet to.

Der resterer seks løb i sæsonen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Annonce