Annonce
Horsens

Overbelægning på sygehuse: Operationer aflyses og patienter sendes væk

Arkivfoto

De seneste fem år er overbelægningen steget på de østjyske hospitaler

Horsens: Overbelægning på de østjyske hospitaler er et stigende problem.

Det betyder, at der oftere er flere patienter, end der er sengepladser. Det kan gå ud over behandlingen. Høj belægning et kendt problem på de fleste østjyske hospitaler.

Alt over 85 procent betegnes som forhøjet belægningsgrad, hvor risikoen for fejl stiger.

Typisk er overbelægningerne værst på de akutte og de medicinske afdelinger. Det er især i psykiatrien, at det ser værst ud. Men også Silkeborg, Horsens og Randers, har de seneste tre år nærmet sig de 100 procent.

Overbelægning på grund af influenza

Formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Jensen (S) forklarer den høje overbelægning i april med influenzaepidemi.

- Men jeg er helt enig i, at det ikke er en situation, der kommer bag på nogen. Det sker hvert eneste år. Vi har bedt om en redegørelse med henblik på, hvordan vi kan imødekomme den her situation fremadrettet, siger Henrik Gottlieb Hansen. Det kommer til at ske på Hospitaludvalgets næste møde i juni.

- Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at belægningsprocenterne bliver højere år for år. Det er også derfor, at vi bliver nødt til at kigge på det i god tid. Der skal være mulighed for at åbne ekstra senge, når der er pres på. Og så skal der være det fornødne personale, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Annonce

Akut overbelægning i april

TV2 Østjylland bruger Randers sm eksempel på et sted, hvor det står skidt til.

Her oplevede man i april akut overbelægning, hvor operationer måtte aflyses og patienter sendes andre steder hen.

En situation der ikke bare er uholdbar for de ansatte, men også kan få alvorlige konsekvenser for patienterne. Ulla Vibeke Fjordvald er i øjeblikket indlagt på regionshospitalet i Randers. Og hun kender alt til overbelægning.

- Den her gang har jeg så været heldig, at jeg bare er kommet til, og det bare har kørt, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

Men det er så også første gang i de fem år, hun har været syg.

Roen mærker man også på chefgangene.

- Lige nu er det rigtig fint. Vi har ikke flere patienter, end vi har plads til, siger Marianne Jensen, der er sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers.

Annonce

Mødte ikke personalet ret tit

Det er dog kun godt en måned side, at flere afdelinger var helt i knæ. En akut overbelægning betød, at planlagte operationer måtte aflyses, og mange patienter blev sendt til andre hospitaler.

Den situation kender Ulla Vibeke Fjordvald alt for godt.

- Jeg har tidligere været indlagt, hvor der har været lang ventetid, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

I praksis betyder det, at der er for lidt personale til at tage sig af alle de patienter, der er indlagt.

- Jeg mødte dem ikke ret tid. Det er ærgerligt, for de bliver stressede og kan lave fejl, siger Ulla Vibeke Fjordvald.

Sådan er hverdagen ofte på Regionshospitalet i Randers, der de seneste fem år har haft en af de højeste belægningsprocenter i Østjylland.

Annonce

Patienterne må vente længere

Når der er overbelægning må personalet prioritere.

- Det kan jo have de konsekvenser for patienterne, at de må vente lidt længere på de undersøgelser, de skal til eller på hjælp til det, de har brug for. For personalet betyder det, at de er nødt til at vælge nogle opgaver fra, som de gerne ville have varetaget, siger Marianne Jensen.

Tidligere har studier vist, at overbelægning giver en øget dødelighed blandt patienterne. Ifølge forskningscenter for forebyggelse og sundhed dør cirka 9 procent flere patienter, når der er for travlt.

- Man kan jo risikere at blive mere alvorligt syg, fordi der kan blive overset noget, siger Vibeke Ulla Fjordvold.

I Randers var der i april et klart ønske om at komme overbelægningen til livs.

- Der er ikke dimension nok, som det ser ud nu. Vi skal have nogle flere sengepladser, og vi skal have nogle flere hænder, siger Tina Stenholt Kristensen, der er fællestillidsrepræsentant på regionshospitalet i Randers.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce