Annonce
Horsens

Overbelægning i arresthuse mærkes også i Enner Mark Fængsel

Overbelægning i arresten i Enner Mark Fængsel er ikke et ny fænomen. I årets første seks måneder sidste år lå belægningsprocenten på 101 pct., og på det lokale fængsel løses den udfordring ved at sætte køjesenge ind i 12 celler og lade to indsatte deles om cellen. Arkivfoto: Mette Mørk
Massivt pres i arresthusene har fået ansatte i jyske arresthuse til at skrive et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S). I Enner Mark Fængsel løses overbelægningen ved at sætte flere indsatte i samme celle.

Enner: Det massive pres, som en række arresthuse oplever lige nu som følge af overbelægning, er et velkendt problem i Enner Mark Fængsel.

Her oplevede man også sidste år perioder med flere indsatte end pladser, og det blev løst, ved at fangerne måtte deles om cellerne.

12 celler i arresten blev udstyret med køjesenge, og sådan er det fortsat, oplyser Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i det lokale fængsel.

- Jævnt hen over sommeren i år har vi haft overbelægning, og det har vi også nu. I dag er der 10 ekstra indsatte, men det kan ændre sig fra time til time, siger hun.

I andre arresthuse løses udfordringen ved at inddrage andre lokaler og lave f.eks. mødelokaler og besøgsrum om til sovepladser for de anholdte.

I Enner er cellerne større, derfor kan overbelægning klares ved, at flere deles om en celle.

Annonce

Giver gnidninger

- De udfordringer, det så giver os, er, at de indsatte skal sidde og afsone sammen med en anden på få kvadratmeter, og det er ikke en person, de nødvendigvis selv har valgt. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få det til at glide, men det kan give gnidninger, fortæller Maj-Britt Balle.

De pressede arresthuse har fået Brian Hedensted, Fængselsforbundets afdelingsformand i Midt- og Nordjylland, til at sende et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S) på vegne af de ansatte.

Brian Hedensted peger på, at den akutte overbelægning blandt andet er et resultat af den meldepligt, som udviste kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold har.

Meldepligten betyder, at gruppen skal melde sig hos myndighederne enten dagligt eller tre gange om ugen. Det er blevet politisk besluttet, at der skal markant færre overtrædelser af meldepligten til, før udviste kriminelle og folk på tålt ophold kan varetægtsfængsles og derefter få en fængselsstraf.

Mangler fængselsbetjente

Det er den gruppe, der nu presser arresthusene, og de er også en del af udfordringerne med overbelægningen i Enner Mark Fængsel.

- Det er en ny kategori af indsatte, vi ser, men vi havde også overbelægning, inden stramningen trådte i kraft. Det er en blandet skare af anholdte, vi har, siger Maj-Britt Balle.

Hun oplever øget travlhed som den største udfordring, når der er flere indsatte i arresten.

- Når der er mere end fem personer i overbelæg, bliver der opnormeret på personalet, men det kræver, at der er folk, der kan tage den ekstra vagt. Hen over sommerferien er der færre folk, og der har været dage, hvor ingen har kunnet taget ekstravagter, fordi vi har manglet personalet. Det betyder, at vi må lukke ned på aktiviteter, og det er de indsatte ikke glade for, siger Maj-Britt Balle.

Enner Mark Fængsel har 48 arrestpladser og har tilladelse til at have op til 12 ekstra arrestanter i overbelægning.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce