Annonce
Horsens

Overbelægning i arresthuse mærkes også i Enner Mark Fængsel

Overbelægning i arresten i Enner Mark Fængsel er ikke et ny fænomen. I årets første seks måneder sidste år lå belægningsprocenten på 101 pct., og på det lokale fængsel løses den udfordring ved at sætte køjesenge ind i 12 celler og lade to indsatte deles om cellen. Arkivfoto: Mette Mørk
Massivt pres i arresthusene har fået ansatte i jyske arresthuse til at skrive et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S). I Enner Mark Fængsel løses overbelægningen ved at sætte flere indsatte i samme celle.

Enner: Det massive pres, som en række arresthuse oplever lige nu som følge af overbelægning, er et velkendt problem i Enner Mark Fængsel.

Her oplevede man også sidste år perioder med flere indsatte end pladser, og det blev løst, ved at fangerne måtte deles om cellerne.

12 celler i arresten blev udstyret med køjesenge, og sådan er det fortsat, oplyser Maj-Britt Balle, tillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i det lokale fængsel.

- Jævnt hen over sommeren i år har vi haft overbelægning, og det har vi også nu. I dag er der 10 ekstra indsatte, men det kan ændre sig fra time til time, siger hun.

I andre arresthuse løses udfordringen ved at inddrage andre lokaler og lave f.eks. mødelokaler og besøgsrum om til sovepladser for de anholdte.

I Enner er cellerne større, derfor kan overbelægning klares ved, at flere deles om en celle.

Annonce

Giver gnidninger

- De udfordringer, det så giver os, er, at de indsatte skal sidde og afsone sammen med en anden på få kvadratmeter, og det er ikke en person, de nødvendigvis selv har valgt. Vi gør alt, hvad vi kan, for at få det til at glide, men det kan give gnidninger, fortæller Maj-Britt Balle.

De pressede arresthuse har fået Brian Hedensted, Fængselsforbundets afdelingsformand i Midt- og Nordjylland, til at sende et opråb til justitsminister Nick Hækkerup (S) på vegne af de ansatte.

Brian Hedensted peger på, at den akutte overbelægning blandt andet er et resultat af den meldepligt, som udviste kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold har.

Meldepligten betyder, at gruppen skal melde sig hos myndighederne enten dagligt eller tre gange om ugen. Det er blevet politisk besluttet, at der skal markant færre overtrædelser af meldepligten til, før udviste kriminelle og folk på tålt ophold kan varetægtsfængsles og derefter få en fængselsstraf.

Mangler fængselsbetjente

Det er den gruppe, der nu presser arresthusene, og de er også en del af udfordringerne med overbelægningen i Enner Mark Fængsel.

- Det er en ny kategori af indsatte, vi ser, men vi havde også overbelægning, inden stramningen trådte i kraft. Det er en blandet skare af anholdte, vi har, siger Maj-Britt Balle.

Hun oplever øget travlhed som den største udfordring, når der er flere indsatte i arresten.

- Når der er mere end fem personer i overbelæg, bliver der opnormeret på personalet, men det kræver, at der er folk, der kan tage den ekstra vagt. Hen over sommerferien er der færre folk, og der har været dage, hvor ingen har kunnet taget ekstravagter, fordi vi har manglet personalet. Det betyder, at vi må lukke ned på aktiviteter, og det er de indsatte ikke glade for, siger Maj-Britt Balle.

Enner Mark Fængsel har 48 arrestpladser og har tilladelse til at have op til 12 ekstra arrestanter i overbelægning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce