Annonce
Danmark

Overalt i Danmark holder V-baglandet møder om krisen

- Jeg oplever ikke, det du siger. Det antyder nogle ting, jeg ikke kan se, sagde Lars Løkke Rasmussen i et interview med avisen Danmark søndag, hvor han blev spurgt om, hvorvidt han oplever, at der foregår en diskussion i Venstre om at skifte både formand og næstformand ud. Nu holder alle Venstres kommuneforeninger møder, hvor de samles for at diskutere netop det emne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Samtlige Venstre-foreninger i landets fem regioner er i gang med at koordinere op til et hovedbestyrelsesmøde i næste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens ledelse af partiet vil blive angrebet.

Magtkamp: Mens det såkaldte formandskab i Venstre vakler under et ulmende pres fra et stærkt utilfreds bagland, er kommuneforeningerne i samtlige fem regioner i gang med at koordinere, om det skal komme til det ultimative opgør på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre på næste lørdag.

Den 133 medlemmer store hovedbestyrelse består blandt andet af formændene for alle Venstre kommuneforeninger og de fem formænd for regionsbestyrelserne. Og i et notat, Lars Løkke Rasmussen torsdag sendte ud til samtlige 32.000 medlemmer af Venstre for at slå fast, at det er formanden, der lægger linjen i det daglige og ikke næstformanden, bliver det også skåret ud i pap, at formanden ikke står over netop hovedbestyrelsen i partiets ledelsesstruktur:

"Mellem landsmøderne er det Venstres hovedbestyrelse, som er den øverste myndighed for partiet," står der i notatet.

Onsdag aften samles de nordjyske kommuneforeninger og torsdag aften kommuneforeningerne fra Fyn og Syd- og Sønderjylland. Mandag aften i denne uge var der møde i region Hovedstaden, og ifølge Politikens oplysninger onsdag var den dominerende holdning, at Kristian Jensen skal væk som næstformand, og at man er villig til lade formand Lars Løkke Rasmussen gå samme vej, hvis det vil blive nødvendigt at indgå sådan et kompromis med de jyske hovedbestyrelsesmedlemmer.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Mange midtjyske kritikere

På mandag er det ifølge avisen Danmarks oplysninger kommuneforeninger i region Midtjylland, der samles for at give endeligt tilkende overfor hinanden, hvem der står hvor i konflikten.

Region Midtjylland har i den vestlige del nogle af de stærkeste venstreforeninger i Danmark med flest medlemmer, og en væsentlig del af den kritik, der har været fremme af partiets nuværende ledelse, har haft sit udspring i netop Midtjylland.

Fem hovedbestyrelsesmedlemmer fra Struer, Holstebro, Horsens, Skanderborg og Favrskov og en kredsformand i Skive har lagt navn til ønsket om at få skiftet både formand og næstformand ud.

Også kommuneforeningerne i region Sjælland skal mødes - på onsdag efter avisen Danmarks oplysninger - inden det med spænding ventede hovedbestyrelsesmøde i Venstre på næste lørdag.

Formand for regionsforeningen, Elo Jensen, understreger over for avisen Danmark, at der ikke er tale om et særskilt "krisemøde", men at det er fast sædvane, at kommuneforeningerne på Sjælland samles til en fælles drøftelse af den til enhver tid aktuelle situation i Venstre og dansk politik umiddelbart inden et hovedbestyrelsesmøde. Ifølge avisen Danmarks oplysninger har deltagerne på mødet endnu ikke modtaget en endelig dagsorden, men som en af de mange kommuneforeningsformænd, der ikke vil sige noget offentligt, udtrykker det:

- Det er nok ikke helt forkert gættet, at spørgsmålet om, hvem der skal være eller ikke skal være formand for Venstre i fremtiden, vil blive noget, vi kommer til at drøfte.

Formand for Venstre i Region Sjælland, Elo Jensen, ønsker ikke at fortælle, hvor han selv står i spørgsmålet:

- Det holder jeg internt, siger han.

Under det mislykkede formandskup i 2014, hvor Kristian Jensen måtte se sig besejret af Løkke, var Elo Jensen som daværende kommuneforeningsformand i Ringsted en af de mest åbne kritikere af Lars Løkke Rasmussen.

"Vi kommer ikke op igen, så længe Lars er formand," sagde han dengang.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce