Annonce
Østjylland

Over en halv million har set unik havørne-video fra Egå: - Jeg er enormt glad

En særpræget svømmeteknik fra en af Egå Engsøs havørne blev fanget på video. Nu har over en halv million set de unikke optagelser. Helt vildt, siger manden bag kameraet.

AARHUS: Helt vildt.

Sådan beskriver Jakob Aandstad Sørensen den oplevelse han var ude for onsdag, da han fangede en havørn svømme butterfly over 200 meter på tværs af Egå Engsø nord for Aarhus.

Jakob Aandstad Sørensen, der er naturformidler hos DetHeltVildt fortæller, at havørnen, der er en del af et ynglende par, formentlig er svømmet, fordi den havde fanget så stor en fisk, at den ikke kunne flyve med den.

- Jeg så desværre ikke hvilken fisk, den havde fanget, fordi fisken var gemt i vand og bag krat. Men det var i hvert fald et velfortjent måltid. Det var en helt fantastisk oplevelse at se en så stor fugl svømme med en svømmestil, der mest mindede om butterfly, fortæller Jakob Aandstad Søresen.

- Det er utroligt, at den overhovedet kan svømme med et vingefang på over to meter. Det er Nordeuropas største rovfugl.

Annonce

Enormt glad

Helt utroligt har det også været for naturformidleren at se, hvor mange der har set, kommenteret og delt hans video.

Den er set over en halv million gange, ligesom de unikke optagelser har fået ham igennem til TV2 Nyhederne og live i radioen.

- Jeg er enormt glad for at se en så positiv reaktion på videoen. Mange folk har kommenteret, at de vil ud og se havørnene, hvilket gør mig glad som naturformidler.

En havørn, der svømmer butterfly. Det var, hvad Jakob Sørensen fangede på sit kamera. Screenshot fra videoen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Til kamp mod nethandel: Butikkernes arbejde har skabt 'positive vinde' i Horsens

Annonce