Annonce
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Hjemsendte elever opfordres til at blive testet to gange for covid-19. Viser den første test sig at være negativ, må man vende tilbage i skole. Vil man ikke testes, skal man blive hjemme i syv dage, efter man er blevet eksponeret for smitte. Udvikler man ikke symptomer, må man komme tilbage i skole. Arkivfoto: Morten Pape
Siden lørdag er elever på tre skoler i Horsens konstateret smittet med covid-19. Horsens Kommune sender gerne flere elever hjem end nødvendigt for at opretholde et forsigtighedsprincip.
Annonce

Horsens: Siden lørdag er elever på tre horsensianske skoler blevet konstateret smittet med covid-19, og det har betydet, at flere klasser har startet denne uge med at være hjemsendt.

Horsens Kommune oplyser, at det på Højvangskolen drejer sig om en 8. klasse, hvor elever og lærere, der har været i nær kontakt med en smittet elev, er sendt hjem. På Bankagerskolen gælder det en elev i 7. klasse. Her er klassen på 23 elever, et faghold på 16 elever og fem lærere sendt hjem.

På Horsens Byskole er elever på tre årgange konstateret smittet. 32 elever på 8. årgang er sendt hjem, og 153 elever fra indskolingen er det samme, da en elev i henholdsvis en 0. og en 1. klasse er smittet. 23 medarbejdere er også hjemsendt.


Børn er børn, og selv om vi har tilrettelagt vores undervisning, frikvarterer - og i dette tilfælde en tur - ud fra gældende retningslinjer, så kan vi ikke 100 procent garantere, at børnene ikke har været tæt på hinanden i længere tid end de gældende 15 minutter.

Tanja Nyborg, direktør for Uddannelse og Arbejdsmarked i Horsens Kommune


Tallet fra Horsens Byskole lyder måske højt, men i en besked fra skolen, som er sendt ud til forældrene, fremgår det, at hele 0. årgang er blevet sendt hjem, da alle elever var på tur fredag.

Annonce

Et forsigtighedsprincip

Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, fortæller, at kommunen hellere vil være på den sikre side, når den vælger at sende elever hjem.

- Vi gør det ud fra et forsigtighedsprincip. Børn er børn, og selv om vi har tilrettelagt vores undervisning, frikvarterer - og i dette tilfælde en tur - ud fra gældende retningslinjer, så kan vi ikke 100 procent garantere, at børnene ikke har været tæt på hinanden i længere tid end de gældende 15 minutter. Af den grund sender vi måske lidt flere elever hjem, end det er nødvendigt, siger hun.

Vurderingen er taget i samarbejde med den lokale sundhedstjeneste i Horsens Kommune, og det er ikke, fordi skolerne ikke efterlever alle krav om at vaske hænder, bruge håndsprit og holde afstand.

Annonce

Ikke behov for tiltag - endnu

Indtil videre har de nye landsdækkende restriktioner ikke medført ændringer på kommunens skoler, men Tanja Nyborg afventer, at der kommer nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet til skole- og dagtilbudsområdet.

- Vi kan stadig efterleve kravene i forhold til hygiejne og en meters afstand mellem eleverne - og så længe vi kan det, er der ikke behov for andre tiltag. Men vurderer man på den enkelte skole, at det for eksempel giver mening at opdele i mindre hold, så beslutter man det decentralt, siger hun.

En ændring i retningslinjerne kunne for eksempel komme for valgfagene, så man ikke længere må blande elever på tværs af klasser eller skoler.

- Jeg vil gerne understrege, at der, hvor vi har samlet elever på tværs af skoler eller klasser til valgfag, gør vi det ud fra de gældende retningslinjer. Ellers gør vi noget andet i stedet for, siger Tanja Nyborg.

For de hjemsendte elever er det ikke et krav, at de skal testes. Men i så fald må de først komme i skole syv dage efter, de sidst har været eksponeret for smitte - med mindre de udviser symptomer.

Man kan som forælder vælge, at barnet bliver testet. Så skal det gøres to gange, og man må komme i skole, hvis det første svar er negativt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce