Annonce
Danmark

Se video og billeder: Over 200 deltog i fakkeltog for trafikofre

Sofie blev mindet, der blev sendt tanker til Amalie, og lastbilchaufføren fik at vide, at ingen bebrejder ham.

VOJENS: Tilmeldingerne var blevet ved med at strømme ind til fakkeltoget onsdag aften med start ved Vojens Hallerne. 190 var tilmeldt, men endnu flere dukkede op, så de ekstra indkøbte fakler blev også delt ud.


Tre familiers liv blev ændret for altid mandag den 3. maj ... der tog krydset Sofie fra os, og sendte hendes veninde Amalie på sygehuset i kritisk tilstand, samt efterlod en chauffør og et helt lokalsamfund i chok.

Kevin Jensen


Annonce

Der var en andægtig stemning. Den nærmeste familie til trafikdræbte Sofie Bendine Martinsen var også mødt op og gav deres stille samtykke til ”demonstrationen”, som arrangementet var anmeldt som.

Foto: André Thorup

Derfor var politiet også til stede med en indsatsledervogn. Betjentene konsulterede diskret arrangørerne Charlotte Nielsen og Nicole Mortensen.

– De spurgte, om vi havde styr på alt i forhold til corona, bekræftede Charlotte Nielsen.

Derfor bad taler og medarrangør Kevin Jensen også forsamlingen om at dele sig lidt op, da fakkeltoget skulle begynde.

– Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt, at vi skulle samles her i dag. Men det er det, indledte han sin tale og fortsatte:

– Tre familiers liv blev ændret for altid mandag den 3. maj i Østergade/Ribevej krydset. Et kryds, hvor der er sket mange ulykker før. Men denne gang var det anderledes, for der tog krydset Sofie fra os, og sendte hendes veninde Amalie på sygehuset i kritisk tilstand, samt efterlod en chauffør og et helt lokalsamfund i chok.

Foto: André Thorup

Og han sendt en hilsen til de ansvarlige politikere, om at få ændret krydset som lovet.

Ingen bebrejdelse

Inden der blev holdt et minuts stilhed for Sofie Bendine Martinsen, sagde han

– I dag går vi for at mindes Sofie, for at vise Amalie, at hun er i vores tanker, og at vi be'r for hende, og for at vise chaufføren, at ingen bebrejder ham. Og for at vise, at vi står sammen om, aldrig at lade det her ske igen.

Efter stilheden blev faklerne tændt.

Foto: André Thorup

Den næste times tid gik optoget fra hallerne ad Østergade ind omkring den første rundkørsel og tilbage igen og helt ud til ulykkeskrydset.

Her stod spande med vand klar til at slukke faklerne, mens andre blev sat i vejsiden. Arrangørerne takkede deltagerne og blev mødt med klapsalver. Charlotte Nielsen lagde en buket på ulykkesstedet.

Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Frustreret lokalrådsformand savner byggegrunde: Vi føler os holdt for nar af kommunen

Sport

Horsens Frejas første nederlag

Annonce