Annonce
Alarm 112

Over 100 biler er pillet af vejene efter vanvidskørsel

Politiet har travlt med at skaffe plads til biler, der beslaglægges efter for høj fart. Det høje antal beslaglæggelser er kommet bag på Rigspolitiet, har politiassistent Christian Berthelsen tidligere på måneden udtalt til DR P 4. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Knap hver anden beslaglagte bil ejes af en anden end føreren. Stort problem, mener forsikringsselskaber.

Endnu en bilejer står til at miste sit køretøj efter alt for høj hastighed. Denne gang er det sket efter politiets kontrol af færdslen lørdag aften i Slagelse.

Bilen blev målt til at køre 108 kilometer i timen på en strækning, hvor 50 er den højst tilladte hastighed, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag.

Den store overskridelse på mere end 100 procent gør, at hændelsen kaldes vanvidskørsel. Derfor har politiet beslaglagt bilen, en Seat, med henblik på konfiskation.

Det var ikke ejeren, der sad bag rattet, men en anden person - en mand sidst i 20'erne. Det oplyser vagtchefen i politikredsen.

Nye skærpede regler rettet mod blandt andet meget høj fart trådte i kraft 31. marts.

Indtil nu er 108 biler blevet beslaglagt efter vanvidskørsel, oplyser Rigspolitiet søndag.

Og heraf ejes næsten halvdelen af en anden end den, der trådte på speederen. 47 af de beslaglagte biler har en anden ejer, oplyses det.

Netop dette indgreb mod borgere, der ikke har overtrådt nogen lov, har mødt kritik.

Senest har virksomheden Forsikring & Pension efterlyst en ændring af lovgivningen. Det haster, lyder det:

- Retssikkerhedsmæssigt er det et indlysende stort problem lige nu, at mange af dem, der betaler straffen for vanvidsbilisten, formentlig intet har med selve forbrydelsen at gøre, har underdirektør Pia Holm Steffensen udtalt.

- Vi mangler at se, hvad domstolene når frem til i disse sager, men hvis alle bilerne ender med at blive konfiskeret, og pengene går i statens lommer, så er der et problem, mener underdirektøren.

Situationen blev illustreret for nylig i et retsmøde i Lyngby. En frustreret far var i sit arbejdstøj mødt frem. Sønnen havde lånt forældrenes bil. Derefter havde han indtaget kokain og havde i vild og farlig fart forsøgt at stikke af fra patruljevogn, som ville stoppe bilisten på grund af et ulovligt venstresving.

- Hvorfor skal jeg straffes? Jeg har jo ikke gjort forkert, udbrød faren. Men dommeren besluttede at udstrække beslaglæggelsen.

Om bilen endegyldigt overgår til staten ved konfiskation, afgøres i forbindelse med selve straffesagen.

Også flere leasingselskaber har mistet rådigheden over deres biler, i hvert fald foreløbigt, på grund af lovændringen.

Under forberedelsen af loven, som transportminister Benny Engelbrecht (S) er ansvarlig for, lød der flere advarsler, fordi uskyldige rammes efter andre menneskers lovovertrædelser.

Regeringen er klar over, at den bevæger sig på kanten af menneskerettighederne og med EU-retten. Der er "en mindre procesrisiko" for, at Danmark vil blive dømt, fremgår det af et papir i forbindelse med lovens forberedelse.

Alle partier på nær to stemte for. Imod var Liberal Alliance og De Radikale.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Tårnby og København har en bedre natur end Hedensted: Kommunen er i bund på biodiversitet

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Kvikt vidne slog alarm - få minutter senere var formodede dieseltyve fanget

Sport

Anne-Marie Rindom vandt 8. sejlads: Hendes værste konkurrent er uden medaljechance

Sport

Efter meget tæt kamp: Anders fra Odder er færdig ved OL

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Sport

Mens du sov: Ro-duo vinder OL-bronze og fordobler dansk medaljehøst

Debat

Fusion mellem Det Gule Pakhus og Kulisselageret kan få fatale konsekvenser for brugerne

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Erhverv

Natklubber gør klar til drinks og dans i september: Øllene flyder dog tidligere på Zwei Grosse Bier Bar

Annonce