Annonce
Indland

Oscarnomineret syrisk instruktør får stor dansk filmpris

Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Torsdag aften blev der uddelt hæder hos Nordisk Film. 238.000 kroner følger i alt med de tre priser.

For tredje år i træk var der store priser på højkant, da Nordisk Film torsdag aften afholdt hædersuddelingen Isbjørnen, hvor tre priser bliver uddelt til talenter i filmbranchen.

Her kunne den syriske men herboende instruktør Feras Fayyad lade sig hylde, da han modtog Nordisk Film Prisen 2019 og 113.000 kroner.

Feras Fayyad står blandt andet bag den danskproducerede dokumentarfilm "Last Men in Aleppo", der i 2018 var nomineret til en Oscar.

Instruktøren har udmærket sig i sit arbejde med at portrættere konflikten i Syrien og de mennesker, der betaler den ultimative pris for den.

Krigen i Syrien er også omdrejningspunktet i hans nyeste værk, "The Cave", og den blev rost i motiveringstalen fra juryen, der uddelte Nordisk Film Prisen.

- Feras Fayyad er et uomtvisteligt talent, som har begået et værk - "The Cave" - der rammer dybt i både tanke og følelse og samtidig er en stor filmisk oplevelse.

- Feras' hånd er så sikker, at man næsten har svært ved at betragte ham som "et talent", men det gør ham egentlig kun endnu mere uafviselig som modtager af Nordisk Film Prisen 2019, lød det blandt andet i talen.

Blandt de tidligere modtagere af Nordisk Film Prisen finder man blandt andre Lars von Trier, Anders Thomas Jensen og Fenar Ahmad.

Også skuespilleren Esben Smed blev hyldet ved uddelingen.

Han modtog Ove Sprogøe Prisen, der er opkaldt efter den folkekære skuespiller, der døde i 2004. Med prisen fulgte en check på 50.000 kroner og en brandtale om Esben Smeds talent.

- Ydmyghed, stædighed og en næsten indædt seriøsitet er ikke karakteregenskaber, der tager hurtige genveje. Esben Smed er ikke en Aladdin, men har slidt og slæbt for at opbygge og perfektionere sin værktøjskasse som skuespiller, lød det i motiveringstalen.

VFX-Supervisor Peter Hjorth modtog Erik Ballings Rejselegat på 75.000 kr. Han har blandt andet været teknisk instruktør på film som "Dancer in the Dark", "Nymphomaniac" og "The House That Jack Built".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce