Annonce
Erhverv

Ordrer vælter ind i ny café: Jette var egentlig gået på pension - nu er hun bestyrer

Birgit Skytte og Jette Vestergaard (t.h.) fik en fornøjelig start i Café Banesti. Tempoet var højt, men det havde de to erfarne damer ikke noget problem med. Foto: Peter Hald
Kyndigt team lagde ud med højt tempo fra starten: Sådan skal det være, lyder det fra bestyrer Jette Vestergaard.

Brædstrup: Tempoet var højt, da Brædstrups nye café - Café Banesti - åbnede fredag formiddag. Kunderne var straks på pletten, og telefonen havde kimet med masser af bestillinger, så de to erfarne café-ansatte Jette Vestergaard og Birgit Skytte fik rygende travlt.

- Vi har lige fået en stor ordre på sandwich, fortalte Jette Vestergaard og gik straks i gang med at fremstille en snes club-sandwich.

Imens havde Birgit Skytte ligeså travlt bag disken. Indgangsdøren til Café Banesti på Bredgade stod ikke stille, og der kom konstant kunder på besøg.

Annonce

- Sådan skal det jo også helst være, lød det fra Jette Vestergaard, mens hun fandt salat frem til sandwicherne.

Over arbejdsbordet hang en hel stribe ordrer, så der skulle turbo på fingrene.

En af de første gæster var Jivan Anni May, der havde glædet sig til åbningen af cafeen. - Brædstrup har brug for sådan et sted, sagde hun. Foto: Peter Hald

Jette Vestergaard og Birgit Skytte havde dog ikke problemer med tempoet. De er et par meget erfarne damer, som begge har arbejdet med madlavning og servering i mange år.

Den 65-årige Jette Vestergaard har tidligere drevet Café Blå Jens i Grenaa, og hun har også haft et diner transportable-firma og været køkkenchef.

57-årige Birgit Skytte var i sine yngre dage økonoma-assistent på Brædstrup Sygehus, og derefter var hun gennem 18 år bestyrer på Løndal Gods, hvor hun blandt andet stod for markeder og servering. Derefter var hun kantineleder for Erhverv Silkeborg, og det seneste års tid har hun været ansat i madhuset Spis Brædstrup, der frem til oktober holdt til på samme adresse som cafeen. Madhuset måtte lukke på grund af konkurs.

- Det var ærgerligt med Spis Brædstrup. Kvaliteten var i top, men corona-nedlukningen var rigtig hård ved den nye virksomhed, lød det fra Birgit Skytte.

Et effektivt team

Både hun og Jette Vestergaard sprang til med kort varsel, da bygningens ejer Helle Voldby fra PHC Ejendomme søgte nye folk til at drive cafeen videre.

De to mad-kyndige damer er sikre på, at der vil være et stort behov for et spisested som Café Banesti. De satser på at lave et folkeligt sted, hvor man både kan spise i selve cafeen, men også bestille mad ud af huset.

Timingen for åbningen er ret god, for nu kommer juletiden, hvor der selvfølgelig er julemenuer på programmet.

- Jeg var egentlig gået på pension, men nu vil jeg så gerne være med til at få cafeen godt i gang, siger Jette Vestergaard. Foto: Peter Hald

Både Jette Vestergaard og Birgit Skytte bor i Brædstrup, men de kendte ikke hinanden i forvejen. Nu er de lynhurtigt blevet et team:

- Vi arbejder godt sammen. Men vi har jo også noget erfaring begge to, lød det muntert fra 65-årige Jette Vestergaard, der er blevet bestyrer.

- Jeg var egentlig gået på pension, men nu vil jeg så gerne være med til at få cafeen godt i gang, understregede hun.

Kunderne var ikke længe om at finde cafeen. Åbningen har været ventet med spænding:

- Vi er mange, der har savnet sådan en café. Jeg kan godt lide, at man kan komme, som man er. Og de laver en god club-sandwich, lød det fra Jivan Anni May fra Brædstrup, der nød en kop mynte-te og en sandwich.

Henne ved disken stod Hanne Iversen med børnene Mille og Victor. De var kommet for at bestille aftensmad.

- Det er skønt, at man kan bestille børnemenuer, og det er også et sted, hvor vi kan have børnene med. Jeg regner med, at jeg vil komme her tit, når jeg henter min ældste datter fra skole, sagde Hanne Iversen.

Hanne Iversen med børnene Mille og Victor var tidligt på færde for at bestille aftensmad. Foto: Peter Hald
Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce