Annonce
Horsens

Ordre fra kulturministeriet: Al kultur og træning skal lukkes ned i Sønderbro Sogn

Kulturministeriet beordrede lørdag formiddag Horsens Kommune til at påbyde lukning af al idræt og kultur i Sønderbro Sogn som følge af det høje smittetal.  Arkivfoto: Søren E. Alwan
Horsens Kommune fik lørdag formiddag ordre fra ministeriet om at påbyde, at også private kultur- og træningsfaciliteter skal lukke ned i Sønderbro Sogn. - Utrolig beklageligt, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Horsens: Det er slut med at gå i biffen eller til træning i hvert fald i de næste syv dage.

Det er meldingen fra Kulturministeriet, der lørdag formiddag har beordret Horsens Kommune til at påbyde nedlukning af en række private tilbud, der hører under Sønderbro Sogn.

Det betyder, at Megascope må lukke, det samme gælder alle faciliteter til indendørs idræt, oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce


Vi har lukket butikken. Vi er i gang med at kontakte alle dem, der har bestilt billetter til den kommende uge. Vi kommer til at skuffe en masse mennesker, der havde glædet sig, men sådan er det. Der er ikke noget at gøre ved det.

Erling Kræmmer, direktør i Megascope


Nedlukningen skyldes det høje antal covid-19 smittede i Sønderbro Sogn.

- Vi har fået en meget klar melding fra ministeriet om nedlukning, og jeg kan kun sige, at det er utrolig beklageligt og ærgerligt for de pågældende virksomheder. Jeg kunne godt have ønsket, at de relevante myndigheder havde lyttet mere til vores argumenter for ikke at lukke de private tilbud, men det har desværre ikke haft nogen effekt, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Flere har allerede lukket

Meldingen om sognenedlukningen, der kom fredag eftermiddag, fik fitnesscentre på Høegh Guldbergs Gade og Emil Møllers Gade til at lukke ned. Det samme gælder Smash Padelcenter Horsens på Fuglevangs Alle.

Derimod valgte biografen Megascope at holde åbent, indtil der kom et eventuelt påbud fra Horsens Kommune.

Det påbud kom lørdag, og det tager biografdirektør Erling Kræmmer til efterretning.

- Vi har lukket butikken nu. Vi er i gang med at kontakte alle dem, der har bestilt billetter til den kommende uge. Vi kommer til at skuffe en masse mennesker, der havde glædet sig, men sådan er det. Der er ikke noget at gøre ved det, siger Erling Kræmmer.

Og, tilføjer han:

- Vi håber selvfølgelig, at befolkningen står sammen om at få den pandemi udryddet snarest.

Annonce

Det lukker

Nedlukningen af Sønderbro Sogn betyder endvidere, at alle grundskoler, sfo'er og klubtilbud, ungdoms- og voksenuddannelser samt lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter på Kulturministeriets område lukkes.

Uddannelsesinstitutioner har selv mulighed for at søge om fritagelse for nedlukningen, og Horsens HF & VUC varslede fredag, at skolen vil søge om dispensation.

Nedlukningen forventes at vare i mindst en uge, indtil mindst ét af tre kriterier, nemlig incidenstallet, antal smittede og positivprocenten ikke er opfyldt i syv dage i træk.

Horsens Kommune oplyser videre, at lukningen sker med afsæt i den model for automatiske nedlukninger, som Folketinget har fastlagt, og hvor kommuner er forpligtet til at lukke et sogn, hvis alle tre kriterier er opfyldt.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

En kvælersnor for udviklingen: Det er alt for snævert, lyder det fra 20 landsbyer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

AC Horsens

Her er hullerne: AC Horsens har mistet halvdelen af startopstillingen

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Horsens

19-årig stak af med tre kartoner smøger fra Bilka

Annonce