Annonce
Danmark

Ordknappe Venstre-folk forud for krisemøde i Syddanmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Repræsentanter for Venstres kommuneforeninger i Syddanmark mødes torsdag om fremtiden for partiets ledelse.

Det er stort set tavse kommuneforeningsformænd for Venstre i Region Syddanmark, som torsdag aften ankommer til møde i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter lidt uden for Kolding.

Mange tager endda bagdøren for at undgå pressen foran hovedindgangen.

Indtil for nylig har mødet været hemmeligholdt, og ifølge flere medier er eneste punkt på dagsordenen fremtiden for partiets ledelse.

- Min indstilling er, at nu skal vi finde en fornuftig løsning på det her, og så vil jeg høre, hvad de andre har at sige og danne os et indtryk af, hvordan det hele ser ud, siger Karsten Schøn, formand for Venstre i Sønderborg, inden at han går ind til møde.

- Jeg har stadig tillid til dem, der sidder oppe i toppen, men jeg mener bare, at nu skal vi have en åben og ærlig drøftelse af, hvordan det her ser ud, og så tager vi den derfra, siger han videre.

Peder Hansen, som er vælgerforeningsformand på Langeland, vil ikke svare på, hvorvidt han mener, at det er tid til at skifte ud i Venstres ledelse. Han mener derimod, at situationen i partiet bør håndteres internt og ikke i pressen.

- Jeg synes, at hele den polemik, der har været nu, er unødvendig. Hvis vi har noget, der skal diskuteres, så gør vi det internt i Venstre. Jeg synes, at det er den måde, vi skal gøre det på. Og det bakker jeg stadig op om, siger han.

Også i flere andre regioner mødes baglandet i disse dage for blandt andet at diskutere formandsuroen forud for et møde i partiets hovedbestyrelse 30. og 31. august.

Tidligere på måneden undsagde Kristian Jensen sin formands idé om en mulig SV-regering, og derefter tog balladen i toppen af Venstre fart.

De to hovedpersoner har efterfølgende selv forsøgt at nedtone striden. Og de har begge planer om at genopstille til Venstres landsmøde i november.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Odder

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Annonce